Indsendt af Ulla Overgaard

James har fået sig en rigtig sød lille veninde hen over sommeren. Naboens snart 3 årige barnebarn Alaiya har kastet sin kærlighed på James.

Igennem flere dage talte Alaiya kun om James og James og James igen i vuggestuen. Så da mormor kom og hentede Alaiya en eftermiddag, konstaterede personalet

– I har nok fået nye naboer – Mormor måtte så lige forklare sagens rette sammenhæng, da personalet troede James var en lille dreng. Da Alayia jo ikke er så stor endnu, er det noget svært at gå tur med James, så derfor låner hun Bernhard i stedet for.

Alayia sørger også for at bruge mormors penge til legetøj til James. Vi har to hunde, som elsker når de får besøg af Alaiya og mormor.