Opdrættere

For opdrættere

På denne side finder du oplysninger om det at blive opdrætter.

Denne kortfattede vejledning i forbindelse med opdræt har Dansk Dalmatiner Klub udarbejdet med henblik på, at nye opdrættere kan komme godt i gang.

Vejledningen er et supplement til Dansk Kennel Klubs miniguide:

https://www.dkk.dk/alle-emner/opdr%C3%A6t/f%C3%B8rstegangs-opdr%C3%A6tter

Her findes også: Opdræt fra a-z som er en alfabetisk uddybning af konkrete problemstillinger og emner:

https://www.dkk.dk/alle-emner/opdr%C3%A6t/opdr%C3%A6t-fra-a-til-z

Nedenstående indeholder 2 afsnit:

1. Huskeliste

2. Uddybning af emner

1.   HUSKELISTE

Inden du bliver opdrætter

Når du overvejer at købe en dalmatinertæve, som du håber på senere kan indgå i avl, er det vigtigt at gøre sit forarbejde grundigt:

  • Bliv medlem af Dansk Dalmatiner Klub
  • Overvær flere udstillinger, studer hundene og tal med udstillere og tilskuere
  • Kontakt en eller to opdrættere, som kan støtte og vejlede.  Gerne opdrættere, som ikke planlægger hvalpe i nærmeste fremtid, så man ikke føler sig fristet til at købe hos netop den opdrætter
  • Uanset hvor grundig du har været, er der dog ingen garanti, for at man bliver indehaver af en velegnet avlstæve.  Vær realistisk og indstillet på, at din tæve måske alligevel ikke er den perfekte avlshund
  • Søg kontakt med en erfaren opdrætter, som kan støtte dig i projektet og guide dig igennem den administrative jungle.

Vurdér og test din tæve

  • Er din tæve mentalt velfungerende, sund og rask.
  • Findes der alvorlige, arvelige sygdomme i den nærmere familie
  • Er tæven fri for hudproblemer, øreproblemer, kløe på poter og andre steder.

Få andre til at vurdere din tæve som avlshund:

  • Få foretaget DKK’s mentalbeskrivelse.  Find et arrangement på DKK’s oversigt https://www.hundeweb.dk/dkk/public/openIndex?ARTICLE_ID=26 eller bed Dansk Dalmatiner Klub om hjælp til at finde et arrangement
  • Udstil din tæve flere gange, hvor den helst nogle gange skal opnå præmieringsgraden Excellent og helst med CK
  • Fotografér for HD og gerne også for OCD. Køb rekvisition hos DKK (hundeweb.dk) inden fotografering
  • BAER-test og HD bedømmelse skal være registreret i DKK for at opnå Basis Plus stamtavle

Planlægning af kuldet

Begynd forberedelserne i rigtig god tid, da efterspørgslen efter dalmatinerhvalpe ikke er stor.

  • Søg viden.  Se kapitel 2.  Uddybning af emner, side 5
  • Søg om at komme på Dansk Dalmatiner Klubs liste for planlagte kuld, når du har en formodning om, hvornår kuldet ventes at blive født.  Ansøgningsskema findes under fanen, For opdrættere, på DDK’s hjemmeside.  Du skal have været betalende medlem i et år for at blive optaget på listen.
  • Bliv medlem af Dansk Kennel Klub
  • Opret ”bruger” på www.hundeweb.dk
  • Tag DKK’s opdrætteruddannelse (ikke obligatorisk).  Se kapitel 2. Uddybning af emner, side 5
  • Opret kennelannonce på www.koebhund.dk hvis du har kennelmærke
  • Facebook.  Fortæl, at du planlægger hvalpe
  • Sørg for at have mindst kr. 40-50.000,- til rådighed i løbet af perioden fra parring til aflevering af hvalpene, da alle udgifter kommer før indtægterne
  • Tjek at det påtænkte kuld overholder DKK’s Etiske regler, som er et krav for at opnå stamtavle.  https://www.dkk.dk/alle-emner/opdr%C3%A6t/dkks-etiske-regler-for-avl
  • Tjek at alle krav er opfyldt for både han og tæve for at opnå Basis eller Basis Plus stamtavle.  https://www.hundeweb.dk/dkk/public/openIndex?ARTICLE_ID=115
  • Tjek at alle krav er opfyldt for at komme på Dansk Dalmatiner Klubs hvalpeliste

Valg af avlspartner

Den engagerede opdrætter er altid på udkig efter potentielle avlspartnere, selv om der måske kan gå flere år, inden det bliver aktuelt. Hold dig orienteret alle steder, både i ind- og udland.

  • Den potentielle avlspartner bør opfylde de samme krav til sundhed, adfærd og udseende som din tæve
  • Lav fiktiv parring mellem de to potentielle avlshunde v.h.a. hundeweb for f.eks. at se indavlsgrad
  • Tjek at alle relevante tests er lavet.  BAER-test, HD, OCD, test for sort/brun/lemon
  • Tjek dværgvækstgeneration
  • Tjek RAS (Racespecifik Avls Strategi) på DDK’s hjemmeside under fanen, Avls og sundhed

Inden parring

  •  Høretest (BAER-test) status og HD status for begge hunde skal være registreret i DKK, hvis der ønskes Basis Plus stamtavle
  • Tjek om evt. udenlandsk hanhunds BAER-test kan godkendes af DKK. (Er kun et krav for at opnå Basis plus stamtavlen)
  • Evt. udenlandsk hanhund skal registreres i DKK; medmindre den tidligere er brugt i avl i Danmark
  • Tjek at den valgte hanhund faktisk er til rådighed på det sandsynlige parringstidspunkt
  • Aftale pris og øvrige parringsbetingelser med hanhundeejeren.  Se parringsaftale og parringsbevis her: https://www.dkk.dk/uploads/documents/Om-DKK/Blanketter/DKK-parringsaftale_ind.pdf
  • Sørg for at der er en erfaren opdrætter til stede ved parringen, da alle parringer ikke går lige let

Specielt for tæven

  • Evt. ormekur til tæven.  Se dog afsnit 2 om ormekure, side 8
  • Evt. herpesvirus vaccination.  Se om emnet i afsnit 2, side 8

Efter parring

  • Få hanhundeejerens underskrift på parringsaftalen, inden du forlader ejeren
  • Facebook. Fortælle at der er parret

Drægtighedsperioden

  • Facebook. Lav opslag nogle gange i perioden
  • Undgå al stress i perioden
  • Evt. scanning 3-4 uger efter parring, hvis drægtighed ønskes afklaret
  • Facebook. Fortæl at der er hvalpe på vej
  • Foder til drægtige tæver og hvalpe påbegyndes midt i drægtighedsperioden
  • Evt. ormekur 14 dage før fødsel. Se dog afsnit 2 om ormekure, side 8
  • Evt. vaccination mod herpes virus. Anbefaling af tidspunkt varierer. Spørg dyrlægen
  • Ca. 1 uge før fødsel.  Indret føderum med fødekasse
  • Diverse hjælpemidler i forbindelse med fødsel og tiden derefter anskaffes.  Husk modermælkserstatning, som der forhåbentlig ikke bliver brug for
  • Genopfrisk al viden om fødsler m.m. ved at læse de særlige afsnit om fødsler i speciallitteratur

Fødsel

  • Den bog, som du synes, bedst beskriver fødselsforløbet, studeres en ekstra gang og skal ligge klar i føderummet
  • Ro er vigtig
  • Held og lykke

Hvalpeperioden 0-8 uger

  • Følg speciallitteraturen i denne periode
  • Facebook.  Lav opslag, når der sker noget nyt. Måske en gang om ugen er passende

Hvalpe 0 uger – Registrering af hvalpe i DKK

  • Registrer hvalpene i DKK hurtigst muligt (og senest efter 5 uger).  Det gøres på skema på ”min side” på www.hundeweb.dk.
  • ID-mærkning bestilles samtidig. Kan med fordel foretages af DKK’s id-mærker.
  • Dansk Kennel Klub foretager sig generelt ikke noget, før der er betalt, så husk forudbetaling for registrering m.m. Når DKK har registreret og godkendt kuldet, kan hvalpene blive annonceret på www.koebhund.dk.  Husk at lægge billeder på annoncen som blikfang.
  • Tjek stamtavlerne på hundeweb.  Tjek f.eks. at det er Basis plus stamtavler (DKK kan også lave fejl).

Dansk Dalmatiner Klubs hvalpeliste

  •  Ansøg hurtigst muligt efter fødslen om at komme på Dansk Dalmatiner Klubs hvalpeliste. Benyt skema under hjemmesidens fane For opdrættere

Hvalpe 3 uger

  • Hvalpefoder påbegyndes ca. på dette tidspunkt
  • Evt. ormekur.  Se afsnit 2 om dette emne
  • Hvalpene kan i begrænset omfang begynde at træffe andre mennesker end den nærmeste familie

Hvalpe ca. 4 uger

  • Kontakt høretestende dyrlæge for aftale om tid til høretest
  • Køb rekvisition til høretest (BAER-test) hos DKK fra ”min side” på hundeweb
  • Nu er hvalpene klar til at få besøg

Hvalpe min. 6 uger

  • Gerne så sent som muligt inden hvalpene er 8 uger:
  • Høretest (BAER-test) hos dyrlæge
  • Hvis hvalpene ikke på forhånd er ID-mærket, skal dette gøres i forbindelse med høretesten.  Stamtavler kan så først udleveres fra DKK til opdrætteren ca. 2 uger senere. Det kan give en lidt stram tidsplan, i forhold til at hvalpekøberen kan få stamtavlen udleveret samtidig med hvalpen.
  • Evt. vaccination samtidig med høretest
  • Evt. sundhedsattest; medmindre det gøres senere af egen dyrlæge
  • Lige efter høretesten kan stamtavlerne udleveres, hvis hvalpene er ID-mærkede på forhånd

Hvalpe ca. 7 uger

  • Evt. sidste ormekur

Hvalpe 8 uger – Klar til afrejse.

  • Stamtavle (registreringsbevis)
  • Vaccinations- og sundhedsattest
  • Købsaftale. Findes på hundeweb.dk på ”min side” eller på https://www.dkk.dk/om-dkk/love-instrukser-og-blanketter/blanketter.  Husk at fremsende udkast til køber på forhånd.
  • Foderplan – skal oplyses i flg. købsaftale
  • Diverse informationsmateriale, som opdrætteren gerne vil give til hvalpekøberen.  F.eks. skal forsikringer skal tegnes hurtigst muligt, da hvalpen er uforsikret, når den har forladt opdrætteren.
  • Oplyse hvalpekøbere om ½ års gratis medlemskab af DDK samt wildcard

Usolgte hvalpe 2 mdr.

  • Forny optagelse på Købhund.dk ved at gå ind på ”min side” på hundeweb
  • Forny optagelse på Dansk Dalmatiner Klubs hvalpeliste
  • Intensivér annonceringen på andre platforme.

Usolgte hvalpe 3 mdr.

  • Vaccination
  • Forny optagelse på Købhund.dk’s hvalpeliste og Dansk Dalmatiner Klubs hvalpeliste

Kuldoplysninger inden hvalpe er 4 mdr.

  • Udfyld kuldoplysningsskema, som findes under fanen, For opdrættere
  • Indsendes inden hvalpe er 4 mdr. for at få tilskud til høretest og evt. næste kuld på hvalpelisten.

Tilskud til høretest

  • Skema, som findes under fanen, For opdrættere, udfyldes inden 3 mdr. efter testen for at få tilskud.

2.   Uddybning af emner

Det grundlæggende

Der fødes kun ganske få dalmatinerhvalpe i Danmark, da efterspørgslen ikke er ret stor.  Derfor er det uhyre vigtigt for racen, at de hvalpe, der fødes, har de allerbedste forudsætninger for at yde et positivt bidrag til racen.

Hvalpenes forældre skal være sunde uden arvelige sygdomme, adfærdsmæssigt velfungerende, venlige og tillidsfulde, og de skal naturligvis have et særdeles godt eksteriør.

Opdrætteren skal være godt forberedt på opgaven, så hvalpene får den bedst tænkelige start på livet.

Tid

Mindst 4 ugers ferie til at passe hvalpene, samt mulighed for mere, hvis der er komplikationer eller flere hvalpe ikke bliver solgte til tiden.  Fra ca. 4 uger og frem er det et fuldtidsjob at passe hvalpe, hvalpekøbere og klare administrationen.

Økonomi

Opsparing på kr. 40.000 – 50.000 inden projektet går i gang, da alle udgifter kommer før indtægterne.

Heri er ikke indregnet uforudsete udgifter.

Sygeforsikringen skal også være dækkende for sygdom hos moderen i f.b.m. opdræt, f.eks. kejsersnit, samt for hvalpene, mens de er hos moderen.

Viden og faglitteratur

Bliv medlem af Dansk Dalmatiner Klub.  På Dansk Dalmatiner Klubs hjemmeside findes værdifulde sider: For opdrættere samt Avl og sundhed.

Læs især:

  • Takt og Tone under fanen: For opdrættere
  • Racespecifik avlsstrategi (RAS) under fanen: Avl og sundhed.
  • Kuldoplysninger 1990-2024 under fanen: Avl og sundhed

Bliv medlem af Dansk Kennel Klub.  Herved får man adgang til Hundeweb.dk, som er en guldgrube af informationer om kuld, stamtavler og om hver enkelt hund, som er stambogsført i DKK.  Alene medlemsrabatten på stamtavler m.v. dækker næsten kontingentet.

Køb eller lån bøger om opdræt af hvalpe:

  • Min hund skal have hvalpe af Esther Kofod.  Clausen bøger, 1987.
  • Hvalpe på vej af Birgitte Schjøth.  Aschehoug og Dansk Kennel Klub, 1994.
  • Hvalpe som hobby af Ulla Rønnow, Turbine forlaget, 2012
  • Hundeopdræt. Tæven. Parring, drægtighed og fødsel af Anne Egede.  Forlaget Bellis, 2022.

Søg kontakt med en erfaren opdrætter, som kan støtte dig i projektet.

Opdrætteruddannelsen – kennelmærke

  • Tag opdrætteruddannelsen, som tilbydes af Dansk Kennel Klub nogle få gange om året.  Weekendkursus med fremmøde eller online.  Vær ude i god tid, da der kun afholdes få kurser, og der er rift om pladserne. Uddannelsen er ikke obligatorisk for at kunne opdrætte.
  • Søg kennelmærke.  Opdrætteruddannelsen skal være gennemført, før man kan søge kennelmærke. Godkendelse af kennelmærke kan tage op til 3 mdr., så vær ude i god tid.
  • Kennelmærke er ikke obligatorisk for opdrættere; men som kennelmærkeindehaver får du adgang til at give dine hvalpe et kennelnavn, som over for omverdenen kan være med til at identificere dine hvalpe.
  • Uden kennelnavn må du kun kalde hvalpene ét ord, f.eks. Pongo, Perle eller noget i den stil.
  • Kennelmærkeindehavere har mulighed for at oprette en kennelannonce på købhund.dk.

Valg af avlspartner

Avlsgrundlaget – din tæve

  • Se kritisk på din tæve. Udseendet – adfærden – sundheden
  • Studér udstillingskritikkerne. Hvilke positive og lidt mindre positive træk har dommerne fremhævet.
  • Har din tæve sundhedsmæssigt svage punkter?
  • HD, OCD, hørelse, øreproblemer, kløe forskellige steder, uren hud m.m.
  • Studér kuldoplysningerne 1990-2024, hvor du bl.a. finder oplysninger om din tæves søskende og halvsøskende.
  • Er din hund testet for HD, AD, OCD, BAER-test, lemon, sort- og brun farve?
  • Hvilken dværgvækst-generation har din tæve?
  • Se Racespecifik avlsstrategi (RAS) på hjemmesiden for at vurdere, hvordan du kan forholde dig.

Hvilken hanhund skal jeg vælge?

Udseende

Ofte siger man, at en hvalp snarere bliver spinklere end kraftigere end sine forældre.  Derfor kan det være en idé at vælge en hanhund, der er forholdsvis kraftig og maskulin.

  • Hvis han eller tæve er brun, vil en parring med én, som bærer et brun gen (b), statistisk set give 50% brune hvalpe. (Brune hvalpe er ofte lidt sværere at sælge end sorte hvalpe)
  • Hvis enten han eller tæve har generne (BB) vil der udelukkende komme sorte hvalpe.
  • Hvis både han og tæve er sorte og begge har genkombinationen (Bb), vil der statistisk set komme ca. 25% brune hvalpe

Adfærd

Tævens temperament har mere indflydelse på hvalpene end faderens temperament har, da det er hende, som påvirker hvalpene i den allertidligste periode.

Da en hanhund som regel har mere gåpåmod, er det svært at opdage evt. usikkerhed hos ham.  Ved at se på hannens søstre, kan man måske få et indtryk af, om der gemmer sig usikkerhed i familien, som kan bringes videre til hvalpene.

Sundhed

Man kan teste og undersøge den enkelte hund med flot resultat; men måske har den flere søskende med fejl.  Her er det vigtigt at være opmærksom på disse emner.  Måske er der mange blå øjne eller ensidigt hørende blandt søskende, og så er det vigtigt at være opmærksom på, at avlspartnrens søskende ikke har samme fejl.

Tjek også kuldoplysninger 1990-2024, hvis der er tale om en dansk hanhund.

Kontakten til hanhunden

Forundersøgelser før kontakt til hanhundeejer

  • Iagttag hanhunden på udstilling; især m.h.t. temperament og f.eks. misfarvning af pels.
  • Hold også øje med evt. forældre, søskende eller afkom på udstilling.
  • Hvis hanhundeejeren har en hjemmeside, så studér den grundigt.
  • Sørg for at lave flest mulige forundersøgelser før kontakten til hanhundeejeren.
  • Det kan være ualmindelig træls at måtte sige til hanhundeejeren, at man alligevel ikke vil bruge deres hanhund.

Første kontakt til hanhundeejeren (og evt. opdrætter)

  • Det er ikke en selvfølge, at hanhundeejeren vil lægge hanhund til din tæve.
  • Fortæl om din tæves, stærke og svage sider.  Det er vigtigt, at fortælle om hendes svage sider; så er der størst chance, for at hanhundeejeren (og evt. opdrætter) vil være opmærksom på mulige sammenfald af svagheder.  Når man selv er åben, er der størst chance, for at hanhundeejeren også er det – men det er på ingen måde givet.
  • Medsend også et foto af din hund samt stamtavle, og spørg, om hanhundeejeren vil lægge hanhund til en parring.

Spørgsmål til hanhundeejere (og evt. opdrætter)

Hvis hanhundeejeren har accepteret parringen, kan du nu tillade dig at stille ”nærgående” spørgsmål til hanhundeejeren/opdrætter.

Husk, at det skal være skriftlige spørgsmål og skriftlige svar. Så bliver svarene mere velovervejede; men sørg for at alle spørgsmål bliver besvaret.  Hvis hanhundeejeren/opdrætteren ”glemmer” at svare på et spørgsmål, kan der være ugler i mosen.  Gentag i givet fald spørgsmålet, indtil du får svar.  Læs besvarelserne omhyggelig, og vær opmærksom på formuleringerne, så du læser det, der faktisk står og ikke det, du ønsker, at der skal stå.

For eksempel:

  • Har der været OCD hos afkom, søskende (og hanhunden) samt i familien i de nærmeste generationer?
  • Har der været hjertesygdomme hos afkom, hanhunden, dens søskende samt i familien i de nærmeste generationer?
  • Har der været andre, alvorlige sygdomme hos afkom, hanhunden, dens søskende og i familien i de nærmeste generationer?
  • Har hanhunden været udadreagerende eller usikker?
  • Beskriv hvilke gode og dårlige temperamentsmæssige egenskaber, hanhunden har?
  • Har der været usikre eller udadreagerende afkom, søskende samt i familien i de nærmeste generationer.
  • Har der været allergi blandt søskende, afkom (og hanhunden) samt i familien i de nærmeste generationer? En ejer, som har forhåbninger, om at deres hund vil blive brugt i avl, vil formentlig aldrig svare, at den har allergi

Spørg eventuelt i stedet således:

  • Hvor tit får din hund renset ører?
  • Hvor ofte har den misfarvet pels eller knopper på hovedet eller ryg?
  • Hvor ofte slikker eller bider den poter?
  • Er den sommetider rød i lyske eller andre steder?

Parring, drægtighed og fødsel

Forløbet er beskrevet i afsnit 1;  men her vil vi lige uddybe et par emner

Ormekure

På grund af frygten for resistens blev der for nogle år siden indført en regel, om at dyrlægen skal have konstateret orm hos et dyr, for at man kan få udleveret ormekur.

Derfor gennemføres ormekure ikke længere rutinemæssig.

I forbindelse med opdræt vil mange opdrættere sikkert være mest trygge ved, at hvalpene har fået mindst 2 ormekure, inden de forlader opdrætteren.  Nogle dyrlæger vil godt udlevere ormekur til et hvalpekuld, uden at de fysisk har konstateret orm hos hver enkelt hvalp ved hjælp af en afføringsprøve.

Herpesvirus vaccination

Herpesvirus hos hvalpe kan medføre stor hvalpedød i et kuld, typisk inden for de første par uger efter fødslen.  Hvalpene smittes af moderen, og derfor vælger nogle opdrættere at vaccinere tæven mod virussen.  Anbefalingerne om bedste tidspunkter for vaccinationer varierer, så spørg dyrlægen i god tid inden løbetiden, hvis du ønsker at få din tæve vaccineret.

Der er forskellige opfattelser af, om vaccinationerne kan skade, og hvor nødvendigt det i virkeligheden er at vaccinere.

Folinsyre tilskud

Folinsyre eller folsyre, som det også kaldes, tilhører gruppen af B-vitaminer. Folinsyre har relevans for fosterudviklingen, og hjælper tæven efter fødslen.  Mangel på folinsyre kan have betydning for misdannelser, f.eks. ganespalte. Folinsyre kan gives fra 1 måned før løbetids start til 40 dage henne i drægtigheden.  (Kilde: Anne Egede: Hundeopdræt, p. 109)

Kulhydrater – BARF og kornfrit foder

En drægtig tæve skal have let optageligt, kalorieholdigt fuldfoder.

En tæve, der fodres med BARF eller kornfrit foder, vil typisk komme til at mangle kulhydrat, ikke mindst sidst i drægtigheden.  Der vil være betydelig større risiko, for at hvalpe kommer til at lide af ”fading puppy-syndrom”, altså hvalpe der sygner hen og dør uden en umiddelbart påviselig årsag. (Kilde: Anne Egede: Hundeopdræt p. 101 ff.)

Alle de administrative spørgsmål

Administrationen fylder helt utroligt meget, når man skal opdrætte.  Forhåbentlig kan du få hjælp fra en erfaren opdrætter, som kan hjælpe med at finde vej i den administrative jungle.

Opret en profil på www.hundeweb.dk, så du får en ”min side”, hvorfra du kan klare det meste administrative helt digitalt.

Annoncering

Så snart du har nogen formodning om, hvornår du planlægger hvalpene, kan du bede om at komme på Dansk Dalmatiner Klubs liste over planlagte kuld, hvis du har været medlem af klubben i et år.

Hvis du har fået kennelmærke, kan du også annoncere på Koebhund.dk, hvor du kan skrive, hvornår du planlægger kuld.

Facebook er en vigtig annonceringskilde.  Start i god tid.

Annoncér ikke for meget i alle mulige grupper. Det ender bare med at læserne bliver meget trætte af dine opslag og lader være med at læse, hvad der egentlig står.

Tjek DKK’s hjemmeside Opdræt fra A til Z

Det forudsættes at der ønskes en “Basis Plus stambog”.

  • Det er ønskeligt at planlagte kuld meldes til Dalmatinerklubbens hjemmeside.
  • Det er ønskeligt, at begge hunde har gennemgået DKK´s mentalbeskrivelse.

Ansøg DDK’s kasserer om tilskud til mentalbeskrivelse  Send E-mail

Krav inden parring

  • Høretest og HD status skal være registreret hos Dansk Kennel Klub for begge hunde.
  • Udenlandske hunde skal være registreret hos Dansk Kennel Klub.

Ved parring

  • Udfyldelse af parringsaftale.

Efter fødsel

  • Registrering af hvalpene hos Dansk Kennel Klub.
  • Bestille rekvisition til BAER-test hos Dansk Kennel Klub.
  • ID-mærkning: dyrlæge eller DKK-mærker som bestilles og betales ved registreringsanmeldelsen.
  • Tilmelde hvalpeliste.

Ansøg DDK’s kasserer om tilskud til høretest  Send E-mail

Klik på knappen herunder for at se

Tilskudsmuligheder

Ved hvalpesalg

  • DKK’s købsaftale skal benyttes.
  • Oplyse købere om ½ års kontingentfrit medlemskab og wildcard.
  • Udfylde og indsende kuldoplysningsskema til DDK.

Vejledning til opdrættere og hanhundeejere

Dansk Dalmatiner Klub

Denne vejledning, kaldet ”Takt og Tone”, er en vejledning til opdrættere, men i høj grad også til hanhundeejerne, omkring hvordan man bør gebærde sig, når man begiver sig ind på avlsområdet.

Det er altså et sæt  anbefalinger omkring avl og opdræt, som alle bør følge for at fremme avlsarbejdet..

Takt og Tone 2017

Opdrætteren

1. Opdrætteren er forpligtet til, gennem sit avlsarbejde, at medvirke til at bevare og forbedre racens sundhed, temperament og eksteriør.

2. Ejere af avlsdyr – både hanhundeejere og tæveejere – har, INDEN valg af avlspartner, lige stort ansvar for at nedenstående er opfyldt, – ikke blot hos egen hund, men også hos den potentielle avlspartner.

3. Deltag i DDKs eller DKK’s opdrætterarrangementer.

Hvis der er nogen mulighed for det. Gennemfør også meget gerne i DKK’s opdrætteruddannelse. Dette er et krav for at opnå kennelmærke (få kennelnavn registreret med ret til at avle under det pågældende kennelnavn) men også for ejere af hanhunde, kan det kun anbefales.

Avlsdyrerne                                                     .

4. Avlsdyrene – både han og tæve – skal være særdeles gode repræsentanter for racen.

Det gælder ikke kun avlsdyrenes eksteriør, men også deres sundhed og temperament.

5. Avlsdyrene – både han og tæve – skal være sunde og raske.

  • Avlsdyr, som har en kronisk lidelse, der er til gene for hunden, må ikke anvendes i avl.
  • Avlsdyr, som er kendt bærer af arveanlæggene for en alvorlig, arvelig sygdom, bør ikke benyttes i avl.
  • Hunde med HD-status A, B og C må anvendes i avl; dog bør hunde med C status kun i begrænset omfang indgå i avl og skal da parres med hunde, der har status A.
  • Hunde med D og E status må ikke anvendes i avl.
  • Ensidigt hørende hunde bør kun parres med hunde, som er høretestede og hører på begge ører.  Derfor bør mindst et af avlsdyrene ved en parring være testet fuldt hørende.

HOFTELEDSDYSPLASI – HD

En hund får kun HD, hvis den bærer arveanlæggene for sygdommen.

Denne sætning er vigtig at holde sig for øje.

Dette udsagn er også vigtigt, når man skal vurdere, hvordan oplysninger om HD anvendes i avlen.

A og B hunde vil sandsynligvis ikke få problemer med deres hofteled, og leddene vil forblive normale gennem hele livet. Det er fra denne gruppe, man skal vælge sine avlshunde.

C hunde vil med stor sandsynlighed heller ikke får problemer med deres hofteled.  Men slidgigt i hofterne kan opstå med alderen.  Disse hunde bør generelt ikke anvendes i avl, da risikoen, for at arveanlæggene bringes videre til næste generation og hvalpene får HD, er forøget.

På grund af vores races antalsmæssigt ringe størrelse kan C-hunde dog i begrænset omfang indgå i avl, hvis de i øvrigt på alle andre punkter besidder fremragende egenskaber.  Blot ét kuld på en C-hund vil kunne videregive de gode egenskaber, så yderligere kuld anbefales ikke.

D og E hunde har væsentlig større risiko for at få problemer med deres hofter, selv om flere hunde ikke umiddelbart viser halthed.  Disse hunde bør under ingen omstændigheder anvendes i avl.

HD-fotografering, hvor man ser på hofteleddets form, kan først foretages, når hunden er 1 år gammel.  Hvis hvalpene skal kunne opnå en Basis Plus stamtavle, skal forældredyrene være HD-fotograferede og resultatet registreret i DKK, inden de indgår i avl.

Høretest

Døvhed hos dalmatinere er arvelig; men arvegangen er polygen og kendes ikke fuldt ud.  Dog har man en formodning om en sammenhæng mellem døvhed og blå øjne, lige som der menes at være en forbindelse med hundens hvide farve.

I Danmark er under 2 % af alle dalmatinerhvalpe født døve, mens knap 8 % kun hører på det ene øre.  Disse 8 % er normalt fungerende hunde, og ingen vil sandsynligvis opdage, at de kun hører på et øre, medmindre de testes.

Hvis ensidigt hørende parres med fuldt hørende hunde, vil der statistik set være en forøget risiko for døve hvalpe.  Hvis 2 ensidigt hørende parres, vil den tilsvarende risiko derimod være voldsomt meget større.

En undersøgelse foretaget i USA har vist følgende resultater ved parring:

  • 2 fuldt hørende giver  4,5 % døve hvalpe
  • 1 ensidigt og 1 fuldt hørende giver 6,5 % døve hvalpe
  • 2 ensidigt hørende giver  30 % døve hvalpe

Naturligvis er det optimale at parre to fuldt hørende hunde; men da de ensidigt hørende udgør en ret stor del af vores race, og da ensidig hørelse ikke forårsager smerte eller ubehag, kan de ensidigt hørende indgå i avl, dog gerne i begrænset omfang.

På baggrund af ovenstående statistikker er det vigtigt, at mindst én af avlsdyrene i en kombination er testet fuldt hørende, så man undgår at parre 2 ensidigt hørende.

Samtidig er det meget ønskeligt, at alle hvalpekuld høretestes, da man herved får en viden, som kan anvendes i den videre avl; dette gælder for forældrene men også for hvalpene, hvis de skal anvendes i avl.

Sundhedsrekvisition skal være købt hos DKK inden høretesten, hvis høretestresultatet skal kunne registreres i DKK. Resultatet skal være registreret i DKK, inden en hund bruges i avl, hvis hvalpene skal kunne opnå en Basis Plus stamtavle.

6. Avlsdyrene – både han og tæve – skal være mentalt velfungerende.

Mentale egenskaber er til en vis grad arvelige. Det er derfor også vigtigt, at man ser på avlshundenes mentale egenskaber ved valg af avlspartner.  Man kan dermed forsøge at undgå uheldige kombinationer eller forsøge at kompensere for uønskede egenskaber.

Da det som bekendt er svært selv at vurdere sin egen hund, og da det er meget svært at afgøre om hundens egenskaber er arvelige eller tillærte, er det en god idé at få sin unghund mentalbeskrevet.

Mentalbeskrivelse regnes som et vigtigt redskab i forbindelse med avlsarbejde.

Avl på hunde, som udviser udpræget aggressiv eller nervøs adfærd, er uacceptabel.

Avl på hunde, hvis mentalbeskrivelsesresultat er stærkt afvigende fra væsentlige punkter i ønskeprofilen, bør ikke finde sted.

Mentalbeskrivelse af avlsdyrene er derfor ønskværdig.

Resultatet af mentalbeskrivelserne for beskrevne dalmatinere samt ønskeprofilen kan findes på www.hundeweb.dk

ADFÆRD

Adfærd er dels arveligt og dels miljøbetinget, ligesom udseende og sundhed. Adfærdsegenskaber kan altså til en vis grad ændres gennem avlen, og opdrætteren har derfor en stor del af ansvaret for, at hvalpene har et godt temperament. Ganske vist kan hundeejeren påvirke en hunds adfærd, men de grundlæggende karakteregenskaber skyldes arven og kan kun vanskeligt påvirkes af træning.

Når en opdrætter eller en hanhundeejer lader en hund indgå i avl, påtager denne sig derfor for hvert kuld ansvaret for 7- 8 familiers fremtid med en dalmatiner, som på grund af sine forfædres mentale egenskaber, er en glæde (eller plage) i dagligdagen.

Adfærdsproblemer såsom aggressivitet, skyhed og hyperaktivitet er nogle af de hyppigst forekommende adfærdsproblemer hos vore dalmatinere. Da disse egenskaber samtidig er nogle af dem, som er vanskeligst at slippe af med gennem avlen, er det vigtigt, at kun hunde uden disse egenskaber, men med absolut godt temperament, indgår i avlen.

Her er ikke kun tæveejeren den ansvarlige; men også hanhundeejeren har et ansvar og er forpligtet til at oplyse opdrætteren om eventuelle mindre gode egenskaber hos hanhunden.  Ligesom hanhundeejeren må afstå fra at bruge sin hund til en tæve, som besidder dårlige mentale egenskaber.

7.  Avlsdyrene – både han og tæve – skal have et særdeles godt eksteriør

Begge avlsdyr skal have opnået mindst Excellent, og mindst 1 af avlsdyrene – han eller tæve – skal have opnået Excellent på en certifikat-udstilling.

Det er vigtigt at vurdere sin hunds og avlspartnerens eksteriørmæssige stærke og svage sider. Undgå at parre to hunde med samme fejl, også selvom den er ubetydelig.  Søg at kompensere for eventuelle uønskede fejl.

8. Avlsdyrene – både han og tæve – skal være registreret i DKK og være avlsgodkendte inden parring.

Avlshunde bør opfylde de krav, der stilles for at deres hvalpe kan opnå Basis Plus stamtavle.

  • Avlsdyrene skal have opnået mindst Very Good på en certifikat-udstilling.
  • Avlsdyrene skal være HD-fotograferede, og have A, B eller C status. Hunde med C-status må kun parres med hund med A-hofter.  Resultaterne skal være registrerede i DKK.
  • Avlsdyrene skal være høretestede, og resultaterne skal være registreret i DKK.  Døve må ikke indgå i avl.  Ensidigt hørende må parres med fuldt hørende avlspartner.

Ovenstående er krav fra DKK for at hvalpene kan stambogsføres med Basis Plus stamtavle.

9. Undersøg om avlsdyrenes forfædre og afkom i andre kombinationer har haft arvelige sygdomme eller skønhedsfejl, som evt. kan komme igen ved dobling

I tvivlstilfælde kan bestyrelsen evt. kontaktes.

10.  Test avlsdyrene og handl derefter

Da ingen hunde er perfekte, kan det være nødvendigt, ved en parring, at indgå kompromis med uønskede egenskaber. Men det er umådeligt vigtigt at undgå at doble på uønskede egenskaber, både hos avlsdyrene, men også hos deres forfædre.

Det er i dag muligt at genteste for forekomst af lemon-genet. Høretest, HD-fotografering og mentalbeskrivelse er nævnt under tidligere punkter.

11. Tæver, som ved parring ikke er fyldt 2 år, bør ikke benyttes i avl

Det ses helst, at tæven er minimum 2½ – 3 år ved første parring.

Også hanhunde bør være mindst 2 år gamle, inden de indgår i avl. Hanhundene er nemlig heller ikke fysisk, og især ikke psykisk, så udviklede, at man kan danne sig et rigtigt indtryk af deres mentale egenskaber, før de er mindst 2 år gamle.

Når en hund – han eller tæve – er brugt én gang i avl, bør den først have sit næste kuld, efter at det første kuld er vokset op.  Herved får man mulighed for at vurdere hundens gode og dårlige arveegenskaber, inden eventuelle nye kuld sættes i verden.

12. Tæver, som ved en evt. hvalpefødsel vil være fyldt 8 år, bør ikke benyttes i avl.

Det ses dog gerne, at tæven er noget yngre, inden sidste hvalpefødsel; helst ikke meget mere 7 år.

13. Der bør gå mindst 1 år (regnet fra hvalpefødsel til hvalpefødsel) mellem to kuld på samme tæve

Det vil sige, at tæven skal have mindst 1 års pause mellem to hvalpekuld, og hun skal have gennemgået en fuld løbetid i mellemtiden.

14. Tæver bør ikke føde mere end 3 kuld

Selv om en tæve rent fysisk i sin levetid udmærket kan opfostre 3 kuld, kan hensynet til den genetiske variation betyde, at antallet bør være lavere.

Det er ønskeligt, at alle kuld efter samme tæve er med forskellige fædre af hensyn til den genetiske variation.

Selv om en tæve har givet et virkelig godt kuld, vil den sikkert også med den rette, nye avlspartner give et fremragende kuld, og samtidig bidrage til den genetiske variation.

2 kuld med samme forældre betyder, at man producerer mange hvalpe med næsten ens arveegenskaber, hvilket normalt ikke er til gavn for racen.

Også hanhundene bør kun blive far til et begrænset antal kuld.  I Danmark har vi inden for vores race tradition for at bruge mange forskellige hanhunde i avlen, og man undgår herved matador-avl med deraf følgende ringere genetisk variation.

Matadoravlsgrænser

Et avlsdyr bør i hele sin levetid højst være forælder til 25% af det gennemsnitlige årlige antal hvalperegistreringer i racen i Danmark.

Et avlsdyr bør i hele sin levetid ikke blive forælder til mere end 5% af samtlige hvalpe født i hundens egen generation, som sædvanligvis fastsættes til 5 år.

DKK har i 2015 beregnet matadoravlsgrænsen for dalmatinere til 16 hvalpe i Danmark i hele hundens levetid.

Indavlsgrad .  Indavlsgraden bør i flg. DKK’s etiske anbefalinger under alle omstændigheder højst være 6,25% i antalsmæssigt små racer (racer med mindre end gennemsnitligt 100 årlige hvalperegistreringer over de sidste år).

Ved planlægning af et kuld kan indavlsgraden for det planlagte kuld beregnes via Hundeweb ved at vælge ”fiktiv stamtavle”.  Ved valg af udenlandsk avlspartner kan det være vanskeligt at beregne indavlsgraden.

Her kan anvendes tommelfingerreglen, at de planlagte hvalpe højst må have en bedsteforælder fælles.

En indavlsgrad på 0% er ikke nødvendigvis bedre end en indavlsgrad på for eksempel 2%, da en vis indavl kan være ønskelig for at opnå ensartet og typefast afkom.

Da dalmatineren er en antalsmæssig lille race, vurderes det, at indavlsgraden er vigtigere end matadoravlsgrænserne.

Hvalpene                                                               .

15. Tæven bør ikke beholde mere end 8, højst 10 hvalpe, – og bør i hele sin levetid ikke beholde mere end i alt 24 hvalpe.

Tæver, der ikke har været i stand til at passe og pleje sine hvalpe, bør ikke anvendes i avlen igen.

Ved store kuld fødes mange hvalpe med næsten samme genetiske sammensætning.  Et mindre kuld er fuldt tilstrækkeligt til at videreføre kuldets gode gener, og herved kan der blive plads til andre kuld med andre gode egenskaber.  Jo færre kuld, desto mindre variation bliver der i det genetiske avlsmateriale.

  • Vildhunde og ulve får sjældent mere end 4 – 7 hvalpe i et kuld, hvoraf normalt kun 2 – 3 er tilbage ved 1- års alderen.  Dalmatineren derimod får ofte meget større kuld, og den naturlige selektion medfører stort set ikke reduktion af kuldstørrelsen.
  • Normalt har en tæve 8 gode patter, hver med tilstrækkelig mælkeproduktion til at opfostre en hvalp. Flere end 8 hvalpe kan derfor føre til kamp om mælken, hvilket kan give en række følger for hvalpene, både som helt små, men også senere i livet; ikke blot fysiske, men også adfærdsmæssige følger som f.eks. dominant adfærd over for foderet. Disse følger er svære at undgå, selvom man tage mælkeerstatning og sutteflasker i brug.
  • Rengøring og stimulering af hvalpenes tarmfunktion er et stort arbejde for tæven de første par uger.  Jo flere hvalpe i kuldet desto større er risikoen for at en eller flere hvalpe ikke bliver rengjort ordentligt. Rengøring af hvalpene har desuden en stor social værdi.
  • Når hvalpene bliver ældre og meget grådige, tærer de virkelig hårdt på tæven, og selv om man fodrer hvalpe og tæve kraftigt, er et stort kuld en hård belastning for tæven.
  • Da det jo er familiehunde, vi opdrætter, skal de være præget godt m.h.t, mennesker og de omgivelser, de skal leve i hos os. En tommelfingerregel siger 15 min. om dagen til hver hvalp. Med 8 hvalpe giver det 2 timer om dagen, plus den tid det tager at lave mad, skifte aviser, gøre rent, lufte, veje, klippe negle, lave høreprøver, have besøg af eller tale med hvalpekøbere og alt det andet, som følger med i arbejdet med hvalpene. Et par hvalpe mere giver derfor let lidt mindre tid til hver enkelt hvalp, hvilket igen går ud over prægningen.
  • Markedet for dalmatinere er ikke særlig stort. Jo flere hvalpe i kuldene, desto færre kuld er der afsætning for.
  • Et stort kuld øger risikoen for at en opdrætter kommer til at have en eller flere hvalpe gående langt ud over 8 uger.

16. Alle hvalpe bør testes for døvhed inden salg.

Det er meget ønskeligt, at alle hvalpekuld høretestes, da man herved får en viden om kuldet, som kan anvendes i den videre avl; dette gælder for forældrene men også for hvalpene, hvis de senere skal anvendes i avl.  Det er vigtigt, at hele kuldet høretestes, og ikke kun avlsdyrene, da et individ kan bære mange af de gener, som medvirker til døvhed uden selv at have høretab. Ved at teste hele kuldet får man et indtryk af risikoen for eventuelt skjulte gener, der kan medvirke til døvhed.

Totalt døve hvalpe skal aflives.

17. Patch/blå øjne og lignende må ikke indgå i avl

Der er i racestandarden for dalmatineren beskrevet en række tilstande, som vurderes at være diskvalificerende fejl i forbindelse med udstilling. Hunde med disse tilstande, eksempelvis blå øjne, lemmonpletter og patch, skal ikke bruges i avl.

18. Hvalpe skal vokse op under optimale og gode forhold og have daglig, længerevarende kontakt med mennesker.

  • Hvalpene skal have dækket de basale behov for mad, drikke, varme, tryghed og hygiejne.
  • Alle hvalpe skal hver især have minimum 15 minutter personlig pleje og omgang med mennesker dagligt. Det bør dog være meget mere. De bør desuden have omgang med mennesker af forskelligt, udseende og fremtoning – med skæg, briller, mænd, kvinder, børn, gamle osv.
  • Desuden skal hvalpene være vant til almindeligt forekommende huslige lyde, så som støvsuger, døre der smækker, toilet-skyl, radio, børn der skriger osv.
  • Hvalpene skal under deres opvækst have mulighed for forskellige fysiske udfoldelser og have mulighed for næsten dagligt at opleve nyt.
  • De bør så tidligt som muligt komme i kontakt med andre hunde end kuldsøskende og moderen. Meget gerne en hanhund og også gerne hunde af anden fremtoning (anden race).

19.  Det anbefales, at hvalpe sælges med sundhedsattest.

Sundhedsattesten udarbejdes af dyrlægen. Det er i den forbindelse vigtigt, at hvalpene undersøges grundigt før salg..

20.  Hvalpe sælges med DKK’s købsaftale.

Hvalpe skal sælges med DKK’s købsaftale, – eventuelt med tillæg efter opdrætterens eget ønske.

Købeloven er gældende for hvalpesalget.

21.  Hvalpekøbere bør gives åben og ærlig information før købet.

Urigtige oplysninger eller tilbageholdelse af væsentlige oplysninger til køberen er uacceptabelt.

Revideret og publiceret 1/1-2017.

På bestyrelsens vegne.

Høretest (BAER) – der kan ydes et tilskud på kr. 130,- pr. registreret individ, når høretestresultatet er registreret i DKK, og når udfyldt kuldoplysningsskema er modtaget af DDK. Ved hvalpekuld ydes der tilskud til maksimalt 8 hvalpe.

Der kan kun ydes tilskud til høretest for hvalpe der opfylder reglerne for at komme på klubbens hvalpeliste. Der kan søges om fuld godtgørelse for hvalpe der viser sig at være helt døve. Disse hvalpe er en del af de 8 hvalpe der kan søges om tilskud til. Ansøgning om tilskud til høretest skal være klubbens kasserer (kasserer@dalmatinerklubben.dk) i hænde senest 3 måneder efter testen.

Ansøgning om tilskud

Høretest resultater registreret hos DKK

indtast evt konto nummer for bankoverførsel

Vi ved ikke helt, hvordan sikkerheden er ved denne type kontakt.
hvis man er nervøs ved at oplyse bankkonto her så kontakt kassereren

Ansøgning om tilskud

Høretest resultater registreret hos DKK

Optagelse på planlagte kuld og hvalpelisten

Betingelser:

1. Dansk Kennel klubs etiske regler for avl skal være overholdt; herunder bl.a.

a. racens avlskrav

b. indavlskoefficient på max. 6,25% hos hvalpene

c. pause på min. 12 måneder mellem kuld, hvis tæven har født 2 kuld inden for 12 måneder

d. 12 måneders pause efter kejsersnit, 2 kejsersnit medfører efterfølgende avlsforbud

2. 1 års uafbrudt medlemskab af Dansk Dalmatiner Klub umiddelbart forud for optagelse på hvalpeliste. Medlemskabet regnes fra betalingsdato.

3. Hvalpemoderen skal ved parring være fyldt mindst 2 år.

4. Hvalpemoderen må ved hvalpefødslen ikke være fyldt 8 år og må senest få sit første kuld, når den er 6 år gammel.

5. Hvalpemoderen bør kun opfostre 8 hvalpe i et kuld, men må undtagelsesvis opfostre op til max. 10 hvalpe. Hvis der beholdes mere end 10 hvalpe, skal de overskydende hvalpe ammes af hundeamme inden hvalpene er 5 døgn gamle, og indtil de vænnes fra.

6. Hvalpemoderen må højst have født 3 kuld, incl. det kuld, som ønskes optaget på hvalpelisten. Et fjerde kuld kan optages på listen, hvis tæven i de 3 første kuld har fået max. 15 hvalpe.

7. Mindst 1 af hvalpenes forældre skal være testet bilateralt hørende, d.v.s. hørende på begge ører. (Hvis begge avlsindivider er danskregistrerede, bør begge være høretestet).

8. Alle hvalpe i opdrætterens seneste kuld er solgt med sundhedsattest. Alle hvalpe i kuld, som er optaget på hvalpelisten, sælges med sundhedsattest.

9. Kuldoplysningsskema returneres i udfyldt stand, når hvalpene er 8 – 16 uger gamle – og senest ved fire måneders alderen, for at evt. følgende kuld kan optages på hvalpelisten.

10. Hvalpene står på hvalpelisten i 2 måneder, derefter forlænges kun mod yderligere henvendelse med én måned ad gangen, dog max. indtil hvalpene er 7 måneder gamle.

Opdateret d. 17-02-2025

Tilmelding Planlagte kuld klik her

Tilmelding til hvalpelisten sker ved udfyldelse af formularen.

Husk at betingelsen for at næste kuld optages på hvalpelisten er udfyldelse og indsendelse af kuldoplysningsskemaet.

Anmodningen om optagelse på hvalpelisten sendes automatisk til kassereren og til webmaster.

For spørgsmål eller yderligere oplysninger kontakt Jette Mauritzen, e-mail:jm@dalmatin.dk

Optagelse på hvalpeliste

AcceptVed afkrydsning bekræftiges at samtlige krav til optagelse på hvalpelisten er opfyldt.
Opdrætter – indtast evt. kennelnavn, personnavn samt adresse
Fødselsdato (Hvalpe)
Faderens og moderens stambogsnavn
*Fødseldato (Hvalpemoderen)
*Høretest status (Hvalpefaderen )
fuldt hørende
ensidigt hørende
ukendt

*Høretest status (Hvalpemoderen)
fuldt hørende
ensidigt hørende
ukendt

*Antal levende hvalpe, som lægges til moderen
Kontaktoplysninger – tlf. nr., e-mail, hjemmeside, Facebook m.m.

Felter markeret med * medtages ikke på hjemmesiden

Dansk Dalmatiner Klub vil gerne opfordre alle opdrættere til at udfylde og indsende et kuldoplysningsskema til DDK, når opdrættede hvalpe er 8-16 uger gamle. Hvis man ønsker sit næste kuld på DDK’s hvalpeliste, skal det udfyldte kuldoplysningsskema være DDK i hænde, senest når hvalpene er 4 måneder gamle.

De indsendte data samles i en kuldoplysningsoversigt, som ses under fanen: AVL OG SUNDHED.

Man kan indsende det udfyldte kuldoplysningsskema på flere forskellige måder, alt afhængig af hvilken metode der passer den enkelte bedst. Der kan vælges mellem en af nedenstående fire metoder.

  1. Klik her for at hente Kuldoplysningsskemaet som en Word-fil. Udfyld Word-dokumentet – Dokumentet er opbygget som tabel. Udfyld de tomme felter. Gem det udfyldte dokument på egen computer (evt. som PDF) og send den som vedhæftet fil på mail til: sundhed@dalmatinerklubben.dk
  2. Klik her for at hente Kuldoplysninsskemaet som en PDF-fil. Print PDF, udfyld skemaet, skan det. Det scannede udfyldte skema sendes som vedhæftet fil på mail til: sundhed@dalmatinerklubben.dk
  3. Print PDF, udfyld skemaet, send det pr brev. Sendes til Dansk Dalmatiner Klubs postadresse
  4. Udfyld i Acrobat Reader DC. Klik på ovenstående PDF – Gem på egen computer – højreklik – åbn med Adobe Acrobat Reader DC – vælg “Værktøjer” i øverste, vandrette værktøjslinje – vælg “Udfyld og underskriv” i øverste række (findes også som ikon i skærmens højre side) – vælg åbn – klik derefter på de relevante felter i kuldoplysningsskemaet og udfyld de punkter, der er relevante for dit kuld.

Du kan justere tekstens størrelse med “bogstav-symbolerne” og slette ved at trykke på “skraldespanden”. Du kan flytte tekstfeltet, hvis du holder musen tæt på tekstfeltets kant; så er der mulighed for finjustering. Hvis du gerne vil sætte en underskrift på dokumentet, vælges “Underskriv” (ikon findes i værktøjslinje øverst til højre).

Hvis kuldoplysningsskemaet sendes pr. e-mail, er det dog tilstrækkeligt at skrive dit navn i underskriftsfeltet. Dokumentet gemmes og sendes på mail til: sundhed@dalmatinerklubben.dk

Vi håber på en dag at have et skema til online indtastning.

DKK opererer med to typer stambøger kaldet Basis og Basis Plus.

  • Basis stambøger gives til afkom hvor begge forældre opfylder racens avlsrestriktioner. Det kan f.eks. være krav om kendt status for HD (hofteledsdysplasi) eller undersøgelse for arvelige øjensygdomme.
  • Basis Plus stambøger gives til afkom efter forældre der, udover avlsrestriktionerne, også opfylder racens avlsanbefalinger. Avlsanbefalinger kan f.eks. omfatte yderligere sundhedskrav, vurdering af hundens eksteriør og mentalitet eller præmiering på relevante brugsprøver.

Avlsanbefalinger og avlsrestriktioner som gælder for dalmatineren:

DALMATINER

Racenummer DKK: 1530

Gruppe: 06
Racens hjemland:
Specialklub: Dansk Dalmatiner Klub
Racen har følgende avlsrestriktioner

Avlsrestriktioner:

Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler

Avlsanbefalinger:
For at få påtegningen ”Denne hund er avlet efter Dansk Dalmatiner Klub’s og DKK’s avlsanbefalinger” på stambogen skal følgende være opfyldt:

  1. Begge forældredyr skal før parring have HD status A, B eller C registreret i DKK. Hvis den ene forælder har HD status C, skal den anden have HD status A.
  2. Begge forældre skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være godkendt på et eksteriørarrangement afholdt af klubben
  3. Begge forældredyr skal før parring have en BAER høretest registreret i DKK. Ingen af forældredyrene må være døve. Hvis det ene af forældredyrene er ensidigt hørende, skal det andet være fuldt hørende.

Indført 1. januar 2013