Medlemskab
Medlemskab i Dansk Dalmatiner Klub
Indmeldelse:
Indmeldelse i Dansk Dalmatiner Klub foretages ved at udfylde formularen længere nede denne side.
Eller via e-mail til klubbens kasserer.
Mail: kasserer@dalmatinerklubben.dk
Dansk Dalmatiner Klub er en specialklub under Dansk Kennel Klub.
Klubben har ca. 120 medlemmer.
Vi håber, at også I kan være med i vore fælles aktiviteter.
Som medlem får man:
Dalmatineren. Medlemsbladet “Dalmatineren” udgives 4 gange om året med historier, billeder, praktiske råd, oplysninger om klubbens aktiviteter samt artikler om blandt andet sundhed, forebyggelse af sygdomme, avl, opdragelse m.m.
Rabat på annoncer i klubbladet.
Aktiviteter. Dansk Dalmatiner Klub arrangerer udstillinger, skuer, mentalbeskrivelse m.v. Fælles for vore arrangementer er, at vi sætter vore hunde i centrum og hygger os sammen om en fælles interesse.
Der kan ydes tilskud til deltagelse i unghunde mentalbeskrivelse, høretest (BAER), og i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til sundhedsundersøgelser m.m.
Hjemmeside. Adgang til beskyttede sider på hjemmesiden.
Indflydelse. På klubbens fremtid og aktiviteter.
Det årlige kontingent er: kr. 400 for enkelt medlemmer og kr. 600 for 2 personer i samme husstand.
Ved indmeldelse i løbet af kontingentperioden betales forholdsmæssigt kontingent pr. påbegyndt kvartal.
Hvis du allerede er medlem; men ønsker at melde dig ud, vil vi meget gerne have din vurdering af klubben, eventuelt med forslag til forbedringer. Du kan melde dig ud her
½ år gratis medlemsfordele
Vi har også et godt tilbud i form af ½ års kontingentfrit medlemskab til jer, der ikke tidligere har været medlem af Dansk Dalmatiner Klub. På den måde kan I se lidt mere, af det der sker i klubben forud for en eventuelt endelig indmeldelse.
For at fremme interessen for dalmatineren tilbyder Dansk Dalmatiner Klub ½ års kontingentfrit medlemskab til alle interesserede, der ikke tidligere har været medlem af klubben.
Har man endnu ikke en dalmatiner er der her en mulighed for at følge lidt med i klubbens aktiviteter, og det er ikke nødvendigt, at udfylde felterne markeret med *
Med det kontingentfrie medlemskab får man:
Adgang til alle klubbens medlemssider.
Wildcard til deltagelse på i alt 2 af klubbens udstillinger, enten i babyklasse, hvalpeklasse eller funklasse, hvis man har en dalmatinerhvalp med DKK stamtavle. På udstillinger er der god mulighed for at møde dalmatinerhvalpe, mere erfarne dalmatinerejere og flere dalmatineropdrættere.
Desuden vil man yderligere modtage en trykt udgave af klubbladet Dalmatineren med posten.
Gratis medlemmer vil blive oprettet i klubbens betalingssystem
Ved indmeldelse i løbet af kontingentperioden betales forholdsmæssigt kontingent pr. påbegyndt kvartal.
