Generelle bestemmelser vedrørende fotografering og videooptagelser
på Dansk Dalmatiner Klubs udstillinger
Følgende bestemmelser er Dansk Dalmatiner Klubs tillæg til ”Dansk Kennel Klubs generelle bestemmelser for udstilling og prøver i Danmark” DKK regler
- Ingen må føle sig udsat eller krænket p.g.a. fotografering eller optagelse.
Hvis en udstiller frabeder sig optagelse af egen hund, skal det respekteres. - Nærbilleder (portrætbilleder) af mennesker må ikke offentliggøres; medmindre der er indhentet tilladelse hos den fotograferede person.
- Al videooptagelse og streaming skal være bemandet og skal foregå med straks afbrydning, hvis det vurderes, at der kan opstå eller er ved at opstå en situation, som kan opfattes som ubehagelig eller
krænkende.
Dette kan f.eks. være en hund, som føler sig utryg eller forsøger at undvige dommeren. - Livestreaming. Optagelse skal ske i det modsatte, diagonale hjørne i forhold til dommerbordet. I
korte sekvenser kan optagelse lejlighedsvis rykke op til 2 m til siden langs ringens sider regnet fra
hjørnemarkeringen. Optagelse skal ske uden for ringen og min. 2 m fra ringafmærkningen. - Videooptagelse og fotografering må kun finde sted i passende afstand fra hund og fører.
- Arrangementslederen kan til enhver tid bede, om at kamera og lyd slukkes.
- Arrangementslederen kan i h.t. DKK’s generelle bestemmelser for udstillinger og prøver i Danmark
give henstillinger vedrørende fotografering og videooptagelse. Hvis disse ikke efterkommes, kan der
ske bortvisning fra arrangementsområdet.
1. maj 2023

