Dalmatineren
Om Dalmatineren
For at få et bredt kendskab til racen anbefales det at besøge nogle af de faktabokse, som fremgår på denne side.
Her findes blandt andet noget om racens historie, udseende, sundhed, temperament og brugsegenskaber.
Her findes også noget om de lidt specielle forhold omkring fodring af dalmatineren.
Undersøg også de øvrige punkter, om der skulle være noget af interesse.
Lidt om racen
Historie
Dalmatineren er en meget gammel race; men det vides ikke med sikkerhed, hvorfra den stammer.
Det østlige middelhavsområde er nævnt som oprindelsesområde. Herfra menes den at være spredt mod vest til Europa og mod øst til Indien, hvorfra den igen blev spredt af sigøjnerne, der tog racen til sig.
De ældst kendte europæiske afbildninger af en hund af dalmatinertype stammer fra Firenze ca. år 1360; men racen er formentlig ældre.
I 1700- og 1800-tallet havde dalmatineren sin storhedstid, hvor den især i England fungerede som ledsager til hestevogne. Dalmatineren løb under eller ved siden af vognene; sikkert især som dekoration; men måske har den også haft en rolle som vagthund.
Dalmatineren kom formentlig først til Danmark i 1800-tallet. Indtil omkring 1980 var dalmatineren en sjælden race. I perioden indtil 1996 var antallet stigende; men de senere år har antallet af registrerede hvalpe være støt faldende, og racen er i dag ganske sjælden, idet der kun fødes i alt 50 – 80 dalmatinerhvalpe pr. år.
Udseende
Dalmatineren er en middelstor hund, kraftig og muskuløs. Den må dog hverken virke grov og klumpet eller for let og luftig. Det er en hund, der er skabt til fart og stor udholdenhed.
Hovedet er temmelig langstrakt med en flad, ret bred isse. Der skal være en tydelig markering af stoppet, således at isse og snude ikke løber ud i et. Snudepartiet skal være langt og veludfyldt. (Spids snude er forkert). Øjnene er mørkebrune hos den sortplettede og lidt lysere hos den leverfarvede. Udtrykket er vågent og intelligent. Ørerne er middelstore, ret højt ansatte og bæres tæt ind til hovedet. Halsen er tør, d.v.s. ingen løs halshud, ret lang og elegant buet.
Ryggen er kraftig og muskuløs. Brystkassen er dyb med godt hvælvede ribben. Benstammerne er kraftige, og poterne skal være kompakte og stærke (kattepoter).
Halen er middellang og bæres let opadbøjet, men må aldrig være kringlet.
Pelsen er tæt, hård og skinnende. Der findes to farvevarianter: Hvid med sorte pletter og hvid med brune pletter. Pletterne skal være på størrelse med en 2- eller 5-krone og være runde og klare i farven. De har varierende størrelse, mindst på ben, hale og hoved, og de skal helst være jævnt fordelt over hele kroppen.
Skulderhøjden for hanhunde varierer som regel fra 59 – 62 cm, mens tævernes skulderhøjde ligger omkring 56 – 59 cm.

Dalmatinerens temperament og brugsegenskaber
I hjemmet er dalmatineren som regel en stille og rolig hund, mens den i det fri er meget nysgerrig, glad og livlig.
Dalmatineren skal, som enhver anden hund, have daglig motion og opgaver, som kræver hjerneaktivitet, for at trives.
Den er intelligent, meget lærevillig og lærer hurtigt; men opgaverne skal være afvekslende og udfordrende, for at en dalmatiner virkelig finder det interessant. Træning, der kræver gentagelse efter gentagelse, præcision og akkuratesse, er derfor som regel ikke rigtig noget for en dalmatiner.
Tidligere fungerede dalmatineren formentlig som vagthund; men denne brugsegenskab er i dag næsten forsvundet, og den er nu først og fremmest en fremragende familiehund.
Dalmatineren gør som ret regel sjældent, men kan godt give lyd fra sig, hvis der kommer ubudne gæster. Et særpræg ved racen er, at den kan ”smile”, hvilket for udenforstående kan virke som aggressiv tandvisning; men det er det på ingen måde. Det er hundens måde at vise venlighed på. I fagsprog kaldes det et ”dæmpende signal”.
En ting som du skal være opmærksom på er, at dalmatineren fælder jævnt året rundt, og de små, hvide hår er meget iøjnefaldende på mørkt tøj. Børstning og korrekt fodring kan dog mindske fældningen.
Fejl og mangler
Dalmatineren kan som alle andre hunderacer være født med større eller mindre skønhedsfejl, hvis man sammenholder med standarden.
Inden du køber hund, skal du derfor gøre dig klart, om du køber hunden for at den skal anvendes til avl og udstilling, eller den udelukkende skal være en dejlig familiehund. Som nævnt er de fleste fejl kun skønhedsfejl; men desværre kan det ske, at en hvalp er født døv. Det er en uacceptabel fejl, da en døv hund har store problemer, hvis den skal leve i vores dagligdag.
Hvalpene kan herudover have andre fejl, der gør, at de ikke altid kan anvendes til avl og udstilling. Det er dog kun skønhedsfejl, og hunden er lige så dejlig en familiehund. Nogle fejl kan for nogle endda synes særligt charmerende, fordi det giver hunden et særpræg. Af sådanne fejl kan nævnes:
- Store plamager af farve; kaldet patch.
- Manglende pigment omkring øjne og på snude.
- Tricolor; d.v.s. at hunden ud over de almindelige pletter også har gulbrune eller orange pletter.
- Blå øjne; hunden kan have et blåt øje, i stedet for den korrekte brune øjenfarve.
Skønhedsfejlene bør give nedslag i købsprisen.
Sundhed
Dalmatineren er generelt en sund race, og alvorlige sygdomme forekommer kun sporadisk. Døvhed var tidligere et velkendt problem, men ses næsten ikke mere. Se i øvrigt under afsnittet: Høretest.
Hudproblemer er, som i mange andre racer, den hyppigst forekommende skavank hos især unge hunde; men kroniske hudproblemer, der ikke kan behandles, ses dog yderst sjældent.
Læs mere
Bogen “Dalmatiner” som er udgivet af Dansk Kennel Klub i år 2000, er desværre udsolgt i klubben. Man kan være heldig at finde et eksemplar af bogen på internettet – eller man kan købe den som E-bog.
Det er vigtigt at vælge et godt foder, og det vil i de fleste tilfælde også sige et koncentreret foder med en relativt høj kilopris. Ofte vil det i længden ikke være dyrere end et produkt med en lavere kilopris, fordi det koncentrerede foder skal gives i en relativt mindre mængde.
Dalmatinerens stofskifte adskiller sig fra alle andre hunderacers. Det er formentlig årsagen til at ikke al hundefoder passer lige godt til dalmatineren.
Foderets indhold af de såkaldte “puriner” bør ikke være for stort. Puriner findes i størst mængde i okse-, svine- og lammekød samt indmad. Da indholdet af puriner ofte hænger sammen med proteinindholdet, er det en rettesnor at se efter et foder med et forholdsvis lavt proteinindhold.
Mange foderproducenter har udviklet foder, hvor bl.a. kalk- og proteinindhold er tilpasset, så det er særlig velegnet til store racer (large breed); d.v.s. racer med en voksenvægt på over 25 kg. Flere foderfirmaer anbefaler, at man bruger hvalpefoder, indtil 80 – 90% af voksenvægten er opnået, mens andre anbefaler, at der fodres med hvalpefoder indtil 1 års-alderen.
Når hvalpens første pubertet indtræffer, kan det ske, at hvalpen får knopper især på ryggen, hovedskallen og evt. på kinderne. Når knopperne brister, får hunden et “mølædt” udseende og som regel en brunlig farve i pelsen, hvor knopperne har været. Man kender ikke den præcise årsag til disse knoppers evt. opståen; men kontakt i givet fald en erfaren opdrætter med henblik på evt. regulering af kosten.
Husk at hælde rigeligt vand på foderet, da det kan mindske risikoen for urinsten.
Tørfoderet bør ikke indeholde:
- Indmad (f.eks. lever, hjerte, nyre)
- Animalske biprodukter
- Oksekød
- Svinekød
- Visse fisk (tun, ørred, sild, makrel)
- Tyggeben af oksehud eller griseører
Tørfoder må gerne indeholde
- Fjerkræ
- Visse fisk
- Grøntsager, rodfrugter og kornprodukter
- Fiskeolie og vegetabilsk olie
- ca. 22 –26 % protein (højst proteinindhold til den unge hund, lavere til den voksne).
Hvis man ønsker at supplere med hjemmelavet mad eller helt gå over til hjemmelavet mad (helst efter at hunden er blevet 1 år og færdig med at vokse), bør man stadig være opmærksom på foderets indhold af puriner. Se f.eks. purintabelle.de.
Meget højt purinindhold: Indmad (lever, nyre, hjerte, lunge)
Højt purinindhold: Hud (også oksehudsben og griseører), bindevævsrige kødprodukter, hestekød, tunfisk, ørred, sild, makrel, soja og andre bælgfrugter
Mindre purinindhold: Ren muskelkød (begræns gerne mængden), fjerkræfilet (uden hud), fiskefilet (uden hud), grønsager, kornprodukter, rodfrugter, æg.
Sundhed
Døvhed
Høretest
I Dansk Dalmatiner Klub opfordrer vi medlemmerne til at deltage så meget som muligt i forskellige aktiviteter med deres hunde. Men der sidder måske nogle rundt omkring, der ikke rigtig ved, hvordan man kommer i gang; her er lidt af mulighederne. Der er ud over nedenstående tilbud også mange lokale foreninger eller private, der udbyder kurser.
Derfor kræver deltagelse i lydighedskonkurrencer og lignende særlige træningsmetoder, hvis man ønsker at klare sig godt.
Agility
Agility er en konkurencesport, hvor hundeføreren skal føre hunden gennem en forhindringsbane i den rigtige rækkefølge og på kortest mulige tid. Til dette kræves der meget god kontakt mellem fører og hund samt ikke mindst, at hunden lydighed. Derfor er der al mulig grund til at følge hvalpe- og lydighedskurser.
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1, 2680 Solrød Strand.
Tlf.: 56 18 81 00
DKK har træningspladser rundt omkring i hele landet, hvor man har mulighed for at træne lydighed, uanset hvilken race man har. Her er der forskellige klasser, hvor øvelsernes sværhedsgrad øges, og apportering og næsearbejde tilføjes.
På mange af DKK træningspladser kan man også træne agility, og for nye hundeejere afholdes kurser, der hedder “Glade og dygtige hvalpe”. Hvalpekurserne har hentet inspiration i bogen “Din hund” (Sven Järverud, Gunvor af Klinteberg Jäverud, Svensk Norsk Bogimport A/S. En bog, som stærkt kan anbefales).
Nogle steder trænes der også Flyball, der er en kombination af spring, fangst af et stykke legetøj, som mekanisk kastes op i luften som følge af hundens tryk på en pedal, og tilbagespring med legetøjet.
Desuden tilbydes der ofte ringtræning rundt om i landet for alle udstillingsinteresserede.
Danmarks Civile Hundeførerforening
hjemmeside: https://www.dch-danmark.dk
Tlf: 2115 6610
DCH er Danmarks største hundesportsforening, der har lokalforeninger fordelt over hele landet. Også her kan alle hunde træne lydighedstræning i et konkurrenceprogram, der består af fire klasser. Der er også begynder- og hvalpehold og i nogle afdelinger agility og brugshundeprogrammer.
Dansk Politihundeforening
Danmarks ældste brugshundeforening – bortset fra jagthundeforeninger. Foreningen er opdelt i 2 sektioner, en for Politiets tjenestehundeførere og en for civile hundeførere. Lokalafdelingerne findes overalt i Danmark. De arbejder selvstændigt og afholder lydighedskurser for såvel stambogsførte som ikke stambogsførte hunde. Der afholdes også hvalpekurser. (Store brugshunderacer stambogsført i DKK kan fortsætte på et hold, der består af lydighedsøvelse, sporsøgning, eftersøgningsopgaver og forsvarsarbejde IPO.)
Beredskabsforbundet
Beredskabsforbundet hundetjeneste optager efter ansøgning enhver mellem 18 og 45 år og hunde mellem 1 og 4 år af alle racer med eller uden stamtavle, men med en minimumshøjde på 40 cm. Hunden skal være robust og hårdfør og ikke kuldskær. Den skal være i god kondition, ikke mørkeræd eller bange for lyde og lysreflekser. Den må ikke være aggressiv over for mennesker eller dyr. Føreren deltager i en række kurser om beredskabsforbundet samtidig med hundens uddannelse.
Først trænes til en lydighedsprøve, dernæst i eftersøgning af let skjulte figuranter og efter bestået forprøve trænes til redningshundeprøven. Der er mulighed for at supplere med sporsøg, feltsøg og rundering.
Dansk jagtforening
Rundt om i landet findes mange lokale jagtforeninger. Jagthundetræning opdeles generelt i fordressur, markdressur og evt. specialdressur. Grundkurset starter med almindelige lydighedsopgaver og går derefter over i mere jagtprægede opgaver. Ifølge jagtloven kræves ingen bestået prøve, hunden skal blot være egnet og “apporterende”. Hundeføreren skal naturligvis bestå et jagtkursus for at opnå jagttegn, før vedkommende kan gå på jagt. Men man kan fortsætte jagthundetræningen med markdressur, hvor man kan deltage i markprøver. Dette er noget mere krævende.
Schweiss-spor
Schweisshunden bruges til at opspore anskudt og påkørt vildt. Hvis man ønsker at vide mere, kan følgende bog anbefales: “Torben Barkholt Schweisshunden, træning i sporarbejde og eftersøgning”, udgivet af Clausen bøger.
Nu vil man måske sige, at dalmatinere ikke er jagthunde; men vi er dog flyttet fra selskabshundene til gruppe 6, hvor div. støvere hører under, og de fleste dalmatinere har både et godt jagtinstinkt samt en knaldgod næse, så hvorfor ikke?
Så altså, mulighedeme er mange for træning med din hund!
Dansk Dalmatiner Klub afholder kun ganske få mentalbeskrivelser og må derfor ofte henvise til mentalbeskrivelser afholdt af andre klubber. Det har ingen betydning for mentalbeskrivelsen, som er den samme for alle racer.
Bestyrelsen har besluttet at klubben kan yde tilskud til medlemmer til deltagelse i mentalbeskrivelser der afholdes af andre end DDK
Kontakt kassereren for ansøgning om tilskud: kasserer@dalmatinerklubben.dk
På hundeweb kan man søge mentalbeskrivelse for at se hvor der afholdes Unghunde Mental Beskrivelse.
Link til Mentalbeskrivelse
Den første hund der gennemgik en mentalbeskrivelse var for øvrigt en dalmatiner.
Nedenstående er et klip fra DKK’s brochure om mentalbeskrivelser.
Afbalanceret og velfungerende.
En smuk hund er en fryd for øjet, men endnu vigtigere er det, at du deler hverdagen med en hund, der er afbalanceret og som fungerer godt sammen med dig, din familie og samfundet. I Dansk Kennel Klub (DKK) arbejder vi for at få øget indsigt i hundens adfærd. Det gør vi blandt andet ved hjælp af DKKs Mentalbeskrivelse. Det er værd at arbejde med, fordi vi ved, at hundens mentalitet er arvelig, ligesom pelsfarve, størrelse og ørestilling er det.

