Ved den ordinære generalforsamling trådte bestyrelsen tilbage, efter annullering af bestyrelsesvalget og fremsat mistillidsvotum.
Kære medlem
Ved klubbens ordinære
generalforsamling, afholdt den 5. juni, blev der rejst tvivl om, hvornår man
som medlem af klubben opnår stemmeret og på hvilke præmisser.
På generalforsamlingen blev de
første punkter på dagsordenen behandlet: Bestyrelsens beretning, regnskab samt
budget blev godkendt.
Da det kom til bestyrelsesvalget,
blev der stillet et mistillidsvotum til den siddende bestyrelse, da bestyrelsen
ved et flertal havde valgt at udskyde bestyrelsesvalget til senere. Grundet
mistillidsvotum valgte den siddende bestyrelse at trække sig. Dette førte til
en ekstraordinær generalforsamling.
Derefter valgte bestyrelsen med
opbakning fra generalforsamlingen at rådføre og sikre sig hos lovudvalget i DKK
om hvilke medlemmer, der ifølge vores vedtægter er stemmeberettigede medlemmer.
Bestyrelsen ønskede selvklart at give alle klubbens medlemmer lige vilkår for
at stemme jævnfør klubbens vedtægter.
Den daværende bestyrelse fungerer
indtil den ekstraordinære generalforsamling som forretningsudvalg.
Lovudvalget hos DKK blev kontaktet
den 7/6 af sekretær, Amelia Morgenstjerne, og den 17/6 fik
forretningsbestyrelsen svar på indsendte spørgsmål.
Svarene fra DKK er vedhæftet, og DDK
vælger at handle direkte ud fra disse ift. invitation til den kommende,
ekstraordinære generalforsamling.
Ud fra DKK's svar er alle medlemmer
i DDK stemmeberettigede og valgbare, når de har været medlem i min. ½ år, har
betalt kontingent og ikke er i kontingent restance.
Derudover blev det også gjort klart
fra DKK's side, at DDK ikke er ansvarlig for, om medlemmer betaler deres
kontingent til tiden; det er medlemmernes eget ansvar.
Forretningsudvalget opfordrer fremadrettet
den kommende bestyrelse til at opdatere klubbens vedtægter, så der fremover
ikke opstår uklarheder om klubbens vedtægter.
10. maj 2025 Carina Vestergaard Jacobsen har af personlige årsager valgt at træde ud af bestyrelsen. Jette Mauritzen indtræder i bestyrelsen som sekretær indtil næste generalforsamling. Helle Plougmann indtræder i avls- og sundhedsudvalget