Medlemslogin
Vi drog derfor til Kennel Marque Marron i Rødding og forelskede os hurtigt i en af
hendes hvalpe. En pragtfuld tæve, som på mange måder mindede os om Penny, som
vi netop havde taget afsked med.
Og efter samtale med vores dyrlæge, omkring kræft og genetik - blev vores
familie udvidet med Marque Marron's Jeanne D'arc.... alias Nellie
Hvalpetræning og kontakt øvelser blev hurtigt iværksat... Her er tale om en
meget bevidst og livlig dame.... Når vi går til venstre, går hun med sikkerhed
til højre.... Lad os sige.... En rigtig Jeanne D'arc.
Ret hurtigt efter hendes ankomst i familien overvejede jeg, om hun skulle
udstilles.
Det er her på sin plads at nævne.... Jeg anede intet om hundeudstilling... Og
jeg mener intet !!!!
Troede at hundeudstilling var snobberi og hunde der ikke måtte være hunde - men
jeg havde hos opdrætteren samt på Dalmatiner Klubbens hjemmeside læst, at der
var mulighed for at deltage på et wildcard.... og det blev løsningen.
Desværre fik jeg i dagene op til udstillingen kolde fødder... Det faktum at jeg
ikke kendte dagsordenen for en hundeudstilling, gjorde mig usikker.
Mail med afbud røg derfor af sted til Jens Mauritzen.... Han svarede hurtigt,
at det var naturligvis mine egen beslutning, men at han syntes jeg skulle give
det en chance.... Begrundelse: stort set alle udstillere havde prøvet at stå
med en hvalp, der hoppede og dansede i ringen.
Jeg overvejede hans mail det kommende døgn og tænkte: ”Helle... Det er læring
for både hunden og dig... Og et område med 40 hunde, burde du kunne overskue og
føle dig tryg i.”
(Havde jo læst der var 40 hunde tilmeldt)
Afsted mod Varde søndag morgen.... Nellie havde været i bad aftenen før og var
i min optik klar.
(Ja...dvs I bilen trådte hun i min the kop... Resultat: 3 hvide ben og 1
brunligt)
Da vi endelig landede i Varde - måtte jeg trække vejret en ekstra gang.
Jeg lod Nellie blive i bilen og bevægede mig ind på udstillingsområdet med min
taske.
(Indeholdende et tæppe, madpakke, regntøj, vand/skål samt hundens papirer)
Hurtigt meldte sig et nyt chok... Var det en campingplads jeg var havnet på.
Der var jo telte overalt. Havde udstillerne overnattet ?....Jeg havde jo blot
mit vattæppe med.
Well... Jeg fandt Dalmatiner ringen og fik mig installeret i hjørnet af et
fodboldmål.
Atter meldte nervøsiteten sig igen... Jeg observerede nemlig lynhurtigt, at
folk omkring mig
gjorde klar til vise deres hunde frem... Smukke og rolige hunde, tynde
linesnore og en elegant
Jeg vidste stadig ikke, hvad der skulle foregå.... Og blev på det tidspunkt
både flov og vred på mig selv over, at jeg ikke havde foretaget en research.
Beslutningen blev: af med deltager nummeret. !!!!
Kan sagtens se billedet for mig... De har nok tænkt.... Sikke dog et forvirret
kvinde menneske med en lige små forvirret hund - i total modvind. De skal vist
hjælpes....
De 2 mænd var virkelig fantastiske. Og jeg er stadig dybt taknemmelig over den
hjælp og støtte de gav mig.
Og efter mange snakke og forklaringer om proceduren i ringen, tog Erik beslutningen
for mig.
Du gør det nu, Helle....!!!
Og pludselig stod jeg med Nellie i ringen. Vi gennemførte på bedste beskub og
jeg er helt ajour på, at det var til stor morskab for de øvrige udstillere....
Men vi gjorde det sgu, uden den mindste viden om hundeudstilling og forudgående
ringtræning - men udelukkende pga den opbakning og støtte vi fik fra Jens og
Erik.... Det skal I virkelig have TAK
for.
Jeg har efterfølgende tænkt mange tanker.... Og mine fordomme om snobberi og
hunde glansbilleder er manet til jorden.
Jeg havde til gengæld, oplevet en utrolig hyggelig stemning imellem hundeejerne
og mødt nogle fantastisk søde og rare mennesker der virkelig elskede deres
hunde…. og som samtidig havde overskud til (og ikke mindst ville) dele ud af
deres mangeårige udstillings erfaringer…..
Leder efter et kursus med ringtræning (som desværre er ved at slutte i kreds 3
for denne sæson) ....og Nellie er jeg er blevet enige om, at nu giver vi den en
skalle, så vi med god grund og samvittighed kan tilmelde os til en kommende udstilling.
På gensyn !!!!