Bambi på glatis

I maj fik vi vores 5 årige tæve aflivet pga en ondartet tumor i underlivet.

Vi vidste at de hvide hår, var kommet for at blive – så vi fik hurtigt en fantastisk dialog

med Erik’erne fra Kennel Tre Falke på Frederiksberg.

De udviste stor forståelse for vores sorg, men havde på daværende tidspunkt ikke leveringsklare hvalpe – men nogle undervejs.

Det viste sig samtidig, at søsteren til tæven vi havde fået aflivet, lå med et kuld hvalpe.
Vi drog derfor til Kennel Marque Marron i Rødding og forelskede os hurtigt i en af hendes hvalpe. En pragtfuld tæve, som på mange måder mindede os om Penny, som vi netop havde taget afsked med.
Og efter samtale med vores dyrlæge, omkring kræft og genetik - blev vores familie udvidet med Marque Marron's Jeanne D'arc.... alias Nellie

Hvalpetræning og kontakt øvelser blev hurtigt iværksat... Her er tale om en meget bevidst og livlig dame.... Når vi går til venstre, går hun med sikkerhed til højre.... Lad os sige.... En rigtig Jeanne D'arc.

Ret hurtigt efter hendes ankomst i familien overvejede jeg, om hun skulle udstilles.
Det er her på sin plads at nævne.... Jeg anede intet om hundeudstilling... Og jeg mener intet !!!!
Troede at hundeudstilling var snobberi og hunde der ikke måtte være hunde - men jeg havde hos opdrætteren samt på Dalmatiner Klubbens hjemmeside læst, at der var mulighed for at deltage på et wildcard.... og det blev løsningen.

Desværre fik jeg i dagene op til udstillingen kolde fødder... Det faktum at jeg ikke kendte dagsordenen for en hundeudstilling, gjorde mig usikker.

Mail med afbud røg derfor af sted til Jens Mauritzen.... Han svarede hurtigt, at det var naturligvis mine egen beslutning, men at han syntes jeg skulle give det en chance.... Begrundelse: stort set alle udstillere havde prøvet at stå med en hvalp, der hoppede og dansede i ringen.
Jeg overvejede hans mail det kommende døgn og tænkte: ”Helle... Det er læring for både hunden og dig... Og et område med 40 hunde, burde du kunne overskue og føle dig tryg i.”
(Havde jo læst der var 40 hunde tilmeldt)

Afsted mod Varde søndag morgen.... Nellie havde været i bad aftenen før og var i min optik klar.
(Ja...dvs I bilen trådte hun i min the kop... Resultat: 3 hvide ben og 1 brunligt)
Da vi endelig landede i Varde - måtte jeg trække vejret en ekstra gang.

Biler og hunde overalt…..Her var vist meget mere end 40 stk af slagsen...

Jeg lod Nellie blive i bilen og bevægede mig ind på udstillingsområdet med min taske.
(Indeholdende et tæppe, madpakke, regntøj, vand/skål samt hundens papirer)

Hurtigt meldte sig et nyt chok... Var det en campingplads jeg var havnet på. Der var jo telte overalt. Havde udstillerne overnattet ?....Jeg havde jo blot mit vattæppe med.

Well... Jeg fandt Dalmatiner ringen og fik mig installeret i hjørnet af et fodboldmål.
Atter meldte nervøsiteten sig igen... Jeg observerede nemlig lynhurtigt, at folk omkring mig
gjorde klar til vise deres hunde frem... Smukke og rolige hunde, tynde linesnore og en elegant  ”hunde-trav” fangede lynhurtigt mit blik.
Jeg vidste stadig ikke, hvad der skulle foregå.... Og blev på det tidspunkt både flov og vred på mig selv over, at jeg ikke havde foretaget en research.
Beslutningen blev: af med deltager nummeret. !!!! 

Så kom Erik Winther Olsen (fra Kennel Tre Falke) og Jens Mauritzen (fra Kennel Friheden)

hen til mig.
Kan sagtens se billedet for mig... De har nok tænkt.... Sikke dog et forvirret kvinde menneske med en lige små forvirret hund - i total modvind. De skal vist hjælpes....

De 2 mænd var virkelig fantastiske. Og jeg er stadig dybt taknemmelig over den hjælp og støtte de gav mig.

De forklarede og forsøgte på alle måder at berolige mig.
Og efter mange snakke og forklaringer om proceduren i ringen, tog Erik beslutningen for mig.
Du gør det nu, Helle....!!!

Og pludselig stod jeg med Nellie i ringen. Vi gennemførte på bedste beskub og jeg er helt ajour på, at det var til stor morskab for de øvrige udstillere.... Men vi gjorde det sgu, uden den mindste viden om hundeudstilling og forudgående ringtræning - men udelukkende pga den opbakning og støtte vi fik fra Jens og Erik.... Det skal I virkelig have TAK for.

Jeg har efterfølgende tænkt mange tanker.... Og mine fordomme om snobberi og hunde glansbilleder er manet til jorden.
Jeg havde til gengæld, oplevet en utrolig hyggelig stemning imellem hundeejerne og mødt nogle fantastisk søde og rare mennesker der virkelig elskede deres hunde…. og som samtidig havde overskud til (og ikke mindst ville) dele ud af deres mangeårige udstillings erfaringer…..

Jeg er nu blevet medlem i Dalmatiner klubben.
Leder efter et kursus med ringtræning (som desværre er ved at slutte i kreds 3 for denne sæson) ....og Nellie er jeg er blevet enige om, at nu giver vi den en skalle, så vi med god grund og samvittighed kan tilmelde os til en kommende udstilling.

På gensyn !!!!

Og de bedste hilsener fra Helle Broustbo …..og Nellie

Udskriv denne side