Vejledning til opdrættere og hanhundeejere

- Dansk Dalmatiner Klub

 

Denne vejledning, kaldet ”Takt og Tone”, er en vejledning til opdrættere, men i høj grad også til hanhundeejerne, omkring hvordan man bør gebærde sig, når man begiver sig ind på avlsområdet.

Det er altså et sæt  anbefalinger omkring avl og opdræt, som alle bør følge for at fremme avlsarbejdet..

                    Takt og Tone 2017

.                                    OPDRÆTTEREN                                                    .

 

1.   Opdrætteren er forpligtet til, gennem sit avlsarbejde, at medvirke til at bevare og forbedre racens sundhed, temperament og eksteriør.

2.    Ejere af avlsdyr - både hanhundeejere og tæveejere - har, INDEN valg af avlspartner, lige stort ansvar for at nedenstående er opfyldt, - ikke blot hos egen hund, men også hos den potentielle avlspartner.

3.    Deltag i DDKs eller DKK’s opdrætterarrangementer.

     Hvis der er nogen mulighed for det. Gennemfør også meget gerne i DKK’s opdrætteruddannelse. Dette er et krav for at opnå kennelmærke (få kennelnavn registreret med ret til at avle under det pågældende kennelnavn) men også for ejere af hanhunde, kan det kun anbefales.

.                                                      AVLSDYRENE                                                     .

 

4.     Avlsdyrene - både han og tæve - skal være særdeles gode repræsentanter for racen.

     Det gælder ikke kun avlsdyrenes eksteriør, men også deres sundhed og temperament.

5.    Avlsdyrene - både han og tæve - skal være sunde og raske.

-        Avlsdyr, som har en kronisk lidelse, der er til gene for hunden, må ikke anvendes i avl.

-        Avlsdyr, som er kendt bærer af arveanlæggene for en alvorlig, arvelig sygdom, bør ikke benyttes i avl.

-        Hunde med HD-status A, B og C må anvendes i avl; dog bør hunde med C status kun i begrænset omfang indgå i avl og skal da parres med hunde, der har status A.  

Hunde med D og E status må ikke anvendes i avl.

-        Ensidigt hørende hunde bør kun parres med hunde, som er høretestede og hører på begge ører.  Derfor bør mindst et af avlsdyrene ved en parring være testet fuldt hørende.

 HOFTELEDSDYSPLASI – HD

En hund får kun HD, hvis den bærer arveanlæggene for sygdommen.

Denne sætning er vigtig at holde sig for øje.

Dette udsagn er også vigtigt, når man skal vurdere, hvordan oplysninger om HD anvendes i avlen.

A og B hunde vil sandsynligvis ikke få problemer med deres hofteled, og leddene vil forblive normale gennem hele livet. Det er fra denne gruppe, man skal vælge sine avlshunde.

C hunde vil med stor sandsynlighed heller ikke får problemer med deres hofteled.  Men slidgigt i hofterne kan opstå med alderen.  Disse hunde bør generelt ikke anvendes i avl, da risikoen, for at arveanlæggene bringes videre til næste generation og hvalpene får HD, er forøget.

På grund af vores races antalsmæssigt ringe størrelse kan C-hunde dog i begrænset omfang indgå i avl, hvis de i øvrigt på alle andre punkter besidder fremragende egenskaber.  Blot ét kuld på en C-hund vil kunne videregive de gode egenskaber, så yderligere kuld anbefales ikke.

D og E hunde har væsentlig større risiko for at få problemer med deres hofter, selv om flere hunde ikke umiddelbart viser halthed.  Disse hunde bør under ingen omstændigheder anvendes i avl.

 

HD-fotografering, hvor man ser på hofteleddets form, kan først foretages, når hunden er 1 år gammel.  Hvis hvalpene skal kunne opnå en Basis Plus stamtavle, skal forældredyrene være HD-fotograferede og resultatet registreret i DKK, inden de indgår i avl.

 

     HØRETEST

Døvhed hos dalmatinere er arvelig; men arvegangen er polygen og kendes ikke fuldt ud.  Dog har man en formodning om en sammenhæng mellem døvhed og blå øjne, lige som der menes at være en forbindelse med hundens hvide farve.

I Danmark er under 2 % af alle dalmatinerhvalpe født døve, mens knap 8 % kun hører på det ene øre.  Disse 8 % er normalt fungerende hunde, og ingen vil sandsynligvis opdage, at de kun hører på et øre, medmindre de testes.

Hvis ensidigt hørende parres med fuldt hørende hunde, vil der statistik set være en forøget risiko for døve hvalpe.  Hvis 2 ensidigt hørende parres, vil den tilsvarende risiko derimod være voldsomt meget større.

 

En undersøgelse foretaget i USA har vist følgende resultater ved parring:

2 fuldt hørende giver                                                             4,5 % døve hvalpe

1 ensidigt og 1 fuldt hørende giver                                         6,5 % døve hvalpe

     2 ensidigt hørende giver                                                        30 % døve hvalpe

 

Naturligvis er det optimale at parre to fuldt hørende hunde; men da de ensidigt hørende udgør en ret stor del af vores race, og da ensidig hørelse ikke forårsager smerte eller ubehag, kan de ensidigt hørende indgå i avl, dog gerne i begrænset omfang.

 

På baggrund af ovenstående statistikker er det vigtigt, at mindst én af avlsdyrene i en kombination er testet fuldt hørende, så man undgår at parre 2 ensidigt hørende.

Samtidig er det meget ønskeligt, at alle hvalpekuld høretestes, da man herved får en viden, som kan anvendes i den videre avl; dette gælder for forældrene men også for hvalpene, hvis de skal anvendes i avl.

Sundhedsrekvisition skal være købt hos DKK inden høretesten, hvis høretestresultatet skal kunne registreres i DKK. Resultatet skal være registreret i DKK, inden en hund bruges i avl, hvis hvalpene skal kunne opnå en Basis Plus stamtavle.

 

6.    Avlsdyrene - både han og tæve - skal være mentalt velfungerende.

Mentale egenskaber er til en vis grad arvelige. Det er derfor også vigtigt, at man ser på avlshundenes mentale egenskaber ved valg af avlspartner.  Man kan dermed forsøge at undgå uheldige kombinationer eller forsøge at kompensere for uønskede egenskaber.

 

Da det som bekendt er svært selv at vurdere sin egen hund, og da det er meget svært at afgøre om hundens egenskaber er arvelige eller tillærte, er det en god idé at få sin unghund mentalbeskrevet.

Mentalbeskrivelse regnes som et vigtigt redskab i forbindelse med avlsarbejde.

 

     Avl på hunde, som udviser udpræget aggressiv eller nervøs adfærd, er uacceptabel.

 

Avl på hunde, hvis mentalbeskrivelsesresultat er stærkt afvigende fra væsentlige punkter i ønskeprofilen, bør ikke finde sted.

     Mentalbeskrivelse af avlsdyrene er derfor ønskværdig.

Resultatet af mentalbeskrivelserne for beskrevne dalmatinere samt ønskeprofilen kan findes på www.hundeweb.dk

 

 

     ADFÆRD

Adfærd er dels arveligt og dels miljøbetinget, ligesom udseende og sundhed. Adfærdsegenskaber kan altså til en vis grad ændres gennem avlen, og opdrætteren har derfor en stor del af ansvaret for, at hvalpene har et godt temperament. Ganske vist kan hundeejeren påvirke en hunds adfærd, men de grundlæggende karakteregenskaber skyldes arven og kan kun vanskeligt påvirkes af træning.

Når en opdrætter eller en hanhundeejer lader en hund indgå i avl, påtager denne sig derfor for hvert kuld ansvaret for 7- 8 familiers fremtid med en dalmatiner, som på grund af sine forfædres mentale egenskaber, er en glæde (eller plage) i dagligdagen.

Adfærdsproblemer såsom aggressivitet, skyhed og hyperaktivitet er nogle af de hyppigst forekommende adfærdsproblemer hos vore dalmatinere. Da disse egenskaber samtidig er nogle af dem, som er vanskeligst at slippe af med gennem avlen, er det vigtigt, at kun hunde uden disse egenskaber, men med absolut godt temperament, indgår i avlen.  Her er ikke kun tæveejeren den ansvarlige; men også hanhundeejeren har et ansvar og er forpligtet til at oplyse opdrætteren om eventuelle mindre gode egenskaber hos hanhunden.  Ligesom hanhundeejeren må afstå fra at bruge sin hund til en tæve, som besidder dårlige mentale egenskaber.

 

7.  Avlsdyrene - både han og tæve - skal have et særdeles godt eksteriør

Begge avlsdyr skal have opnået mindst Excellent, og mindst 1 af avlsdyrene – han eller tæve – skal have opnået Excellent på en certifikat-udstilling.

Det er vigtigt at vurdere sin hunds og avlspartnerens eksteriørmæssige stærke og svage sider. Undgå at parre to hunde med samme fejl, også selvom den er ubetydelig.  Søg at kompensere for eventuelle uønskede fejl.

 

8.  Avlsdyrene - både han og tæve - skal være registreret i DKK og være avlsgodkendte inden parring.

Avlshunde bør opfylde de krav, der stilles for at deres hvalpe kan opnå Basis Plus stamtavle.

-     Avlsdyrene skal have opnået mindst Very Good på en certifikat-udstilling.

-     Avlsdyrene skal være HD-fotograferede, og have A, B eller C status. Hunde med C-status må kun parres med hund med A-hofter.  Resultaterne skal være registrerede i DKK.

-     Avlsdyrene skal være høretestede, og resultaterne skal være registreret i DKK.  Døve må ikke indgå i avl.  Ensidigt hørende må parres med fuldt hørende avlspartner.

     Ovenstående er krav fra DKK for at hvalpene kan stambogsføres med Basis Plus stamtavle.

 

9.  Undersøg om avlsdyrenes forfædre og afkom i andre kombinationer har haft arvelige sygdomme eller skønhedsfejl, som evt. kan komme igen ved dobling

     I tvivlstilfælde kan bestyrelsen evt. kontaktes.

 

10.  Test avlsdyrene og handl derefter

Da ingen hunde er perfekte, kan det være nødvendigt, ved en parring, at indgå kompromis med uønskede egenskaber.  Men det er umådeligt vigtigt at undgå at doble på uønskede egenskaber, både hos avlsdyrene, men også hos deres forfædre.

Det er i dag muligt at genteste for forekomst af lemon-genet. Høretest, HD-fotografering og mentalbeskrivelse er nævnt under tidligere punkter.

 

11. Tæver, som ved parring ikke er fyldt 2 år, bør ikke benyttes i avl

Det ses helst, at tæven er minimum 2½ - 3 år ved første parring.

 

Også hanhunde bør være mindst 2 år gamle, inden de indgår i avl.  Hanhundene er nemlig heller ikke fysisk, og især ikke psykisk, så udviklede, at man kan danne sig et rigtigt indtryk af deres mentale egenskaber, før de er mindst 2 år gamle.

Når en hund – han eller tæve - er brugt én gang i avl, bør den først have sit næste kuld, efter at det første kuld er vokset op.  Herved får man mulighed for at vurdere hundens gode og dårlige arveegenskaber, inden eventuelle nye kuld sættes i verden.

12. Tæver, som ved en evt. hvalpefødsel vil være fyldt 8 år, bør ikke benyttes i avl

     Det ses dog gerne, at tæven er noget yngre, inden sidste hvalpefødsel; helst ikke meget mere 7 år.

13. Der bør gå mindst 1 år (regnet fra hvalpefødsel til hvalpefødsel) mellem to kuld på samme tæve

Det vil sige, at tæven skal have mindst 1 års pause mellem to hvalpekuld, og hun skal have gennemgået en fuld løbetid i mellemtiden.

14. Tæver bør ikke føde mere end 3 kuld

     Selv om en tæve rent fysisk i sin levetid udmærket kan opfostre 3 kuld, kan hensynet til den genetiske variation betyde, at antallet bør være lavere.

 

     Det er ønskeligt, at alle kuld efter samme tæve er med forskellige fædre af hensyn til den genetiske variation.

     Selv om en tæve har givet et virkelig godt kuld, vil den sikkert også med den rette, nye avlspartner give et fremragende kuld, og samtidig bidrage til den genetiske variation.

     2 kuld med samme forældre betyder, at man producerer mange hvalpe med næsten ens arveegenskaber, hvilket normalt ikke er til gavn for racen.

 

     Også hanhundene bør kun blive far til et begrænset antal kuld.  I Danmark har vi inden for vores race tradition for at bruge mange forskellige hanhunde i avlen, og man undgår herved matador-avl med deraf følgende ringere genetisk variation.

 

     Matadoravlsgrænser

     Et avlsdyr bør i hele sin levetid højst være forælder til 25% af det gennemsnitlige årlige antal hvalperegistreringer i racen i Danmark.

     Et avlsdyr bør i hele sin levetid ikke blive forælder til mere end 5% af samtlige hvalpe født i hundens egen generation, som sædvanligvis fastsættes til 5 år.

    

     DKK har i 2015 beregnet matadoravlsgrænsen for dalmatinere til 16 hvalpe i Danmark i hele hundens levetid.

 

Indavlsgrad .  Indavlsgraden bør i flg. DKK’s etiske anbefalinger under alle omstændigheder højst være 6,25% i antalsmæssigt små racer (racer med mindre end gennemsnitligt 100 årlige hvalperegistreringer over de sidste år).

Ved planlægning af et kuld kan indavlsgraden for det planlagte kuld beregnes via Hundeweb ved at vælge ”fiktiv stamtavle”.  Ved valg af udenlandsk avlspartner kan det være vanskeligt at beregne indavlsgraden. 

     Her kan anvendes tommelfingerreglen, at de planlagte hvalpe højst må have en bedsteforælder fælles.

 

     En indavlsgrad på 0% er ikke nødvendigvis bedre end en indavlsgrad på for eksempel 2%, da en vis indavl kan være ønskelig for at opnå ensartet og typefast afkom.

 

     Da dalmatineren er en antalsmæssig lille race, vurderes det, at indavlsgraden er vigtigere end matadoravlsgrænserne.

    

    

 

 

.                                                        HVALPENE                                                               .

 

15. Tæven bør ikke beholde mere end 8, højst 10 hvalpe, - og bør i hele sin levetid ikke beholde mere end i alt 24 hvalpe.

 

     Tæver, der ikke har været i stand til at passe og pleje sine hvalpe, bør ikke anvendes i avlen igen.

 

Ved store kuld fødes mange hvalpe med næsten samme genetiske sammensætning.  Et mindre kuld er fuldt tilstrækkeligt til at videreføre kuldets gode gener, og herved kan der blive plads til andre kuld med andre gode egenskaber.  Jo færre kuld, desto mindre variation bliver der i det genetiske avlsmateriale.

 

-        Vildhunde og ulve får sjældent mere end 4 – 7 hvalpe i et kuld, hvoraf normalt kun 2 – 3 er tilbage ved 1- års alderen.  Dalmatineren derimod får ofte meget større kuld, og den naturlige selektion medfører stort set ikke reduktion af kuldstørrelsen.

-        Normalt har en tæve 8 gode patter, hver med tilstrækkelig mælkeproduktion til at opfostre en hvalp. Flere end 8 hvalpe kan derfor føre til kamp om mælken, hvilket kan give en række følger for hvalpene, både som helt små, men også senere i livet; ikke blot fysiske, men også adfærdsmæssige følger som f.eks. dominant adfærd over for foderet. Disse følger er svære at undgå, selvom man tage mælkeerstatning og sutteflasker i brug.

-        Rengøring og stimulering af hvalpenes tarmfunktion er et stort arbejde for tæven de første par uger.  Jo flere hvalpe i kuldet desto større er risikoen for at en eller flere hvalpe ikke bliver rengjort ordentligt. Rengøring af hvalpene har desuden en stor social værdi.

-        Når hvalpene bliver ældre og meget grådige, tærer de virkelig hårdt på tæven, og selv om man fodrer hvalpe og tæve kraftigt, er et stort kuld en hård belastning for tæven.

-        Da det jo er familiehunde, vi opdrætter, skal de være præget godt m.h.t, mennesker og de omgivelser, de skal leve i hos os. En tommelfingerregel siger 15 min. om dagen til hver hvalp. Med 8 hvalpe giver det 2 timer om dagen, plus den tid det tager at lave mad, skifte aviser, gøre rent, lufte, veje, klippe negle, lave høreprøver, have besøg af eller tale med hvalpekøbere og alt det andet, som følger med i arbejdet med hvalpene. Et par hvalpe mere giver derfor let lidt mindre tid til hver enkelt hvalp, hvilket igen går ud over prægningen.

-        Markedet for dalmatinere er ikke særlig stort. Jo flere hvalpe i kuldene, desto færre kuld er der afsætning for.

-        Et stort kuld øger risikoen for at en opdrætter kommer til at have en eller flere hvalpe gående langt ud over 8 uger.

 

 

16. Alle hvalpe bør testes for døvhed inden salg.

Det er meget ønskeligt, at alle hvalpekuld høretestes, da man herved får en viden om kuldet, som kan anvendes i den videre avl; dette gælder for forældrene men også for hvalpene, hvis de senere skal anvendes i avl.  Det er vigtigt, at hele kuldet høretestes, og ikke kun avlsdyrene, da et individ kan bære mange af de gener, som medvirker til døvhed uden selv at have høretab. Ved at teste hele kuldet får man et indtryk af risikoen for eventuelt skjulte gener, der kan medvirke til døvhed.

     Totalt døve hvalpe skal aflives.

 

 

17. Patch/blå øjne og lignende må ikke indgå i avl

 

Der er i racestandarden for dalmatineren beskrevet en række tilstande, som vurderes at være diskvalificerende fejl i forbindelse med udstilling. Hunde med disse tilstande, eksempelvis blå øjne, lemmonpletter og patch, skal ikke bruges i avl.

 

 

18. Hvalpe skal vokse op under optimale og gode forhold og have daglig, længerevarende kontakt med mennesker.

     -      Hvalpene skal have dækket de basale behov for mad, drikke, varme, tryghed og hygiejne.

-      Alle hvalpe skal hver især have minimum 15 minutter personlig pleje og omgang med mennesker dagligt. Det bør dog være meget mere. De bør desuden have omgang med mennesker af forskelligt, udseende og fremtoning – med skæg, briller, mænd, kvinder, børn, gamle osv.

-      Desuden skal hvalpene være vant til almindeligt forekommende huslige lyde, så som støvsuger, døre der smækker, toilet-skyl, radio, børn der skriger osv.

-      Hvalpene skal under deres opvækst have mulighed for forskellige fysiske udfoldelser og have mulighed for næsten dagligt at opleve nyt.

-      De bør så tidligt som muligt komme i kontakt med andre hunde end kuldsøskende og moderen. Meget gerne en hanhund og også gerne hunde af anden fremtoning (anden race).

 

19.  Det anbefales, at hvalpe sælges med sundhedsattest.

      Sundhedsattesten udarbejdes af dyrlægen. Det er i den forbindelse vigtigt, at hvalpene undersøges grundigt før salg..

 

20.  Hvalpe sælges med DKK’s købsaftale.

      Hvalpe skal sælges med DKK’s købsaftale, - eventuelt med tillæg efter opdrætterens eget ønske.

      Købeloven er gældende for hvalpesalget.

  

21.  Hvalpekøbere bør gives åben og ærlig information før købet.

      Urigtige oplysninger eller tilbageholdelse af væsentlige oplysninger til køberen er uacceptabelt.

 

Revideret og publiceret 1/1-2017.

 

På bestyrelsens vegne.